Efter Chiang Rai gik turen mod Chiang Mai, der er den største nord Thailandske by med ca 150.000 indbyggere og et livligt turistområde også. Den gamle by er charmerende og hyggelig og en generel dejlig rolig by at daske rundt i. Min primære mission her er at få Suki op i gear igen. Den trænger big time til service med 31.000 km på tælleren nu og de bulede fælge skal bare udskiftes så:
Olieskift og filter, luftfilter, ny kæde og nye tandhjul, 2 nye fælge og ellers tjek af kølemiddel, bremsevæske, ny forlygtepære, tjek af bremseklodser, nye tændrør og generel service i øvrigt. Her er arbejdsløn ikke den store post men fælgene er dyre og det bliver altså til alm. standard fælge igen, da stålfælgene er 3 gange dyrere end standard. Problemet er ventetiden da fælgene skal komme fra Bangkok og der er mindst 1 uge til. Det er lidt træls selvom Chaing Mai er dejlig. Nå skidt vi trænger nok til at slappe lidt af mere end vi tror.
De var nu vældig flinke hos Suzuki og henviste og kørte mig til et fornuftigt hotel i nærheden så jeg kunne komme nu og da og holde øje med dem. Prisen for overnatninger er nu blevet væsentlig dyrere. Thailand er ved at være et ganske dyrt sted at være specielt fordi kursen på Bath er steget ca 20% over det sidste års tid. Hvor vi før fik 5 bath pr krone er vi nu på 4,20 kr så en væsentlig forskel. James piver dog endnu mere da Pundet jo virkelig har fået tæsk på det seneste. Han skulle også have hans Honda givet en stor tur. Hans bike er dog særdeles populær her i Thailand og den bliver endda fremstillet her, så reservedele er ikke noget problem for ham og den blev da også fikset på et par dage og han venter nu kun på mig. Vores plan er at køre det berømte Mai Hong Song loop der er ca 800 km i det det nordvestlige hjørne af Thailand. Det skulle være noget helt særligt for en motorcyklist så det glæder jeg mig virkelig meget til.
Dagene går stille og roligt vi hygger os og får slappet af med lidt god street food og nogle Pool spil om aftenen, ikke det store på sightseing fronten, selvom der ellers skulle være mange fine templer osv. Ahrr vi har set så meget nu at det begynder at kede os lidt så hellere drikke nogle Chang Beers og kigge på livet få noget god massage osv. Såån en gang fod massage til 50 kr. er det bedste. Jeg meldte mig på madlavnings- kursus Thai Farmer cooking class. Det blev en rigtig god dag med først besøg på marked hvor vi skulle handle råvarer ind og derefter til en Thai farm, hvor der var masser af grønt og krydderier de selv dyrkede. Vi fik en gennemgang og masser af smagsprøver direkte fra urterne. Det var super interessant og derefter i gang med at lave mad. Vi skulle lave 5 retter og derefter smage hinandens som var 3 tyskere og en hollænder og mig. VI startede kl. 8.00 om morgenen og klokken 17.00 blev jeg sat af på hotellet så stopmæt at jeg måtte sove i 2 timer inden jeg bare var lidt klar igen. Men en rigtig god dag og bestemt anbefalelses værdigt.
Det blev mandag og nu 6 dage siden Suki blev indleveret og de har ikke fået fælgene endnu og det irriterer mig pænt meget da jeg gerne snart vil ud at rulle igen og se noget strand igen og vi har jo også pænt langt til Malaysia grænsen og vi skal være ude af Thailand igen den 23. december 30 dage max. så er det ud af klappen med mindre man søger max. en mdr’s forlængelse på konsulatet i Bangkok eller på Phuket. Nå de lovede mig senest onsdag så det går nok. Tirsdag brugte vi det meste af dagen med John fra USA som James havde mødt hos Honda forhandleren. Han havde en magen til james’s så de 2 var ikke til at stoppe i Honda snak. Jeg måtte dog et par gange lige komme med en indskudt bemærkning om at Suzukien jo intet havde fejlet på hele turen, hvilket jo ikke var tilfældet med Hondaerne hehe. Det syntes de ikke var specielt morsomt, men vi fik en rigtig god dag i den gamle by. John havde boet i Chiang Mai i 3 år så han kendte de gode steder bl.a. Keeos Juise bar hvor vi fik smooties af ypperste karat. hold da kæft de smagte som ren honning wouu. Jeg lovede mig selv at nu vil jeg altså til at drikke mere af sådan noget for jeg er bare ikke god til frugt men det her, nam nam hvor det var godt. Men så er det sidste aften i Chiang Mai og det er bestemt en by der er et besøg værd. Der er rent og pænt overalt og et fedt natteliv med masser af god mad overalt og et night marked der slår alt i størrelse og i street food. I aftes var der livemusik som jeg brugte mindst 2 timer på et helt forrygende godt band og masser af mennesker der dansede og hyggede big time. Sådan noget gør bare noget ved ens indtryk af en by. Så dejligt.
Jeg var klar til at rykke ud på vores Mae Hong Song loop næste morgen. James og jeg havde aftalt at køre senest kl 11.; men der gik sgu James i den. Han kan ikke få sig fedtet færdig og skulle ligge have tjekket et eller andet med hans Honda og så skred tiden igen og vi kom ikke afsted den dag. Det irriterer mig grænseløst for min tid begynder at skride, men han er jo samtidig den herligste kammerat at følges med så jeg prøver ikke at lade mig påvirke negativt af hans pelitesse rytteri. Vi kom afsted dagen efter og ruten gik op mod Pai ad de mest fantastiske veje. Shit de kan lave veje der er designet til motorcykler her i Thailand. Bløde kurver i et væk og silkeblødt asfaldt men vejen/ruten her er også en legende blandt motorcyklister 1864 sving på 139 km så får man sgu lysten styret og røven brænder som ild af alt det skiften vægt fra side til side, Men fantastiske veje som man kun kan frydes over at få mulighed for at køre på. Pai er det nye mekka i Thailand for backpackere og vi bookede os ind på Purple Monkey hostel hvor der nok var mindst 100 backpackere og en superhyggelig bar hvor vi kunne få snakket og spillet quiss spil som krofatter havde lavet med fine præmier. James og jeg var på hold men kunne ikke vinde desværre efter de første 2 runder lå vi ellers i spidsen men så kom der en del musikspørgsmål som vi bare ikke kunne være med på og så gled vi i svinget. Resten af aftenen gik med at daske rundt i byen og se på livet og vi gik da også hen og fik en pæn lille pind i øret inden vi kravlede til køjs i vores 6 mands sovesal med adskillige storsnorkende sovekammerater.
Dagen efter fortsatte vi mod Byen Mae Hong Song godt 200 km og vejene blev da ikke mindre fantastiske sikke en fryd både for øjet og mc hjertet. Her er Suki virkelig på hjemmebane. Det er ren guf for den. Den smyger sig rundt i de bløde kurver og har så meget power til at bare gasse ud af svingene. Her kom James’s lille 250 cc Honda virkelig til kort. Der var masser af stigninger så han måtte ligge og hugge op og ned i gear og jeg måtte vente og vente på ham. Jeg lå typisk i 3. og 4. gear med forholdsvis få omdrejninger og havde masser af kraftoverskud. Det kunne også ses på benzinforbruget for Suki brugte markant mindre benzin end James lille Honda der skulle presses til det yderste for at klare det. Det var lige den slags veje jeg havde ventet på for jeg fik jo virkelig tæsk på oppe i de stenede grusveje i Kirgistan og i Indien, hvor de små mc’ere jo klarede sig langt bedre end mig på min tunge bike. Vi havde besluttet at vi ville se nogle af de turistattraktioner der var en del af i området. Det plejer nu at skuffe fælt, men når de nu var her lige i nærheden syntes vi at det burde vi gøre. Så vi startede med nogle varme kilder nær Pai først en lang køretur ad grusveje så en lang travetur i bagende varme, så 300 bath for at komme ind og så en mudderdam med kogende vand der boblede og det var så det hmmmm…
Næste et vandfald og det var så hvad der svarer til en mellemstor dansk bæk der ganske vist faldt 100 meter ned gennem flotte klippeformationer men så gik der lige 1 ½ time med det og og 200 bath. Nu gider jeg fame ikke mere attraktioner eller turist sightseing og det gjorde James da heldigvis heller ikke.
I Mae Hong Song kom jeg til at regne lidt på tiden og det kom bag på mig hvor lidt tid jeg egentlig havde at gøre godt med inden jeg skulle være ude af Thailand knap 14 dage og pænt over 2000 km til grænsen mod Malaysia og James havde jo ikke travlt. I princippet havde jeg jo heller ikke bortset fra at jeg gerne ville bruge en uge i Phuket eller rettere Patong som jeg har været i adskillige gange og har faktisk en del gode bekendte/venner her. Så enden på det blev at vi splittede op for anden gang og James ville forsøge sig med Laos Cambodia og Vietnam og jeg fortsatte sydpå til Mai Sot som er en grænseby mod Myanmar. Det blev dog kun til en overnatning og så videre mod Bangkok. Og my good sikke en by. Ind mod byen er der lavet nye motorveje som 2 hjulere ikke må køre på men GPS’en smed mig jo derind hele tiden og jeg var ved at blive vanvittig af at forsøge undgå dem. Til sidst efter adskillige timers forsøg på at undgå dem røg jeg ind på en og så var der ligesom point of no return og så blev jeg vinket ind og forventede en pæn bøde men nej. Du holder lige her og venter lidt så kommer der en motorcykelbetjent og escorterer dig videre. Mange tak og 5 min. Efter den flinkeste betjent: Where are you going? Radisson Hotel Sukumvit. Okay follow me. Thank you Sir og 15 min senere: There’s your hotel sir og så lige en lille snak om motorcykler og rejsen i øvrigt. Flinker gut.
Jeg havde jo flottet mig ganske over evne her i Bangkok 500 kr. pr. nat cirka 5 gange så meget som normalt men for satan da, det var luksus med svimmingpool på tagterrassen og et morgenbord der slog alt så 2 nætter her inden ruten gik sydpå igen. Denne gang mod Hua Hin som mange danskere sikkert også kender. Et rigtigt turist sted. Godt 600 km. men includeret 2 timer for at finde vejen ud af Bangkok. Jeg kom til Hua Hin hen under aften godt brændt af i ryggen og røven og parkerede foran et lille sted. Der sad så et par damer og snakkede dansk. Hej sagde jeg og de var vældig snaksagelige og søde. Kom da her og sæt dig. Jeg så de sad med kartofler og en hakkebøf med bløde løg. Jesus hvad er det I spiser? Det her er en dansk restaurant Jailhouse og der var alt det kendte fra Danmark lige fra stegt flæsk til Frikadeller. Åh gud for satan da hvor heldig kan man være? Jeg fik fiskefilet og frikadeller og en rugbrød med leverpostej og bacon og champignoner. Første danske mad i 6 mdr. hvor var det lækkert. Lidt senere dukkede Kurt op ejeren. Han havde drevet restauranten i 20 år her i Hua Hin og han kørte motorcykel og var 75 år og så lignede han Noller fra Brdr.Olsen på en prik og så fik vi da ellers snakket de næste par dage. Han arbejde røven ud af bukserne 3 mdr. om året og resten af tiden turede han Asien rundt på hans Honda 1500 Valkyrie. Den havde intet mindre end 380.000 km på tælleren og det på trods af at han havde 4 andre andre motorcykler også. Jamen, jeg kører mellem 40 og 50.000 km om året sagde han. Sgu ret sejt af en gut på 75. Nå en aften i byen her og en stranddag til at restituere rumpetten og så videre mod Ranong en hurtig overnatning og så Phuket og Patong sent på dagen. Igen superfine veje og sikke Thailand er kommet langt med sin infrastruktur. Det er helt på højde med danske veje endda bedre vil jeg sige. Der er pinlig rent overalt. Der ligger ikke et cigaretskod nogen steder ingen plastik der ligger og flyder, der er recycklings stationer overalt og nye kloak systemer. Der er virkelig sket noget på miljøfronten de seneste år dejligt at se, men selvfølgelig har landet også mistet noget af sin særegenhed. Ting er blevet dyrere og det Thailandske smil er stivnet en smule. Hmm desværre en udvikling der jo nok hænger sammen med at de som vi får mere travlt og forventningerne til en vis levestandard er stigende og der tabes nogle på gulvet i det kapløb præsis som hjemme hos os.
I Phuket eller rettere i Patong søgte jeg ned mod Rabbit Masion som jeg boede på sidst jeg var her. Det ligger på Nanai Road som er vejen længst væk fra stranden og derfor også den billigste men i det mest Thaiautentiske område af hele Phuket tror jeg. Her er masser af små barer, restauranter, streetfood vaskerier, små værksteder der fikser motorcykler og alt muligt andet skrammel. Rabbit mansion har den fineste lille gård til at parkere Suki sikkert i og det var min første prioritet. Heldigvis var den ikke kommet op med den motorfejl på displayet igen på hele turen fra Bangkok så det var nok bare en enkelt mishaps.
Jeg fik mig indlogeret og mit første besøg var hos Pop og Tik der har en lille café her på vejen. Dem har jeg kendt i 10 år eller mere og det er de sødeste mennesker man kan forestille sig. Pop lejer scootere ud og Tik passer kaffebaren og har et lille tøjvaskeri ved siden af mens jeg sad der og snakkede med dem dukkede Lars op. Mig kan du sgu ikke gemme dig for!! Hvordan faan fandt du mig her. Facebook venner i nærheden og hvor kunne du være andre steder end her. Nåh nej det har du ret i. Nej hvor fedt at se dig gamle ven. Lars er en dansker der har Ryans Daughter bar nede i Soi Kepsap. Et sted jeg også har besøgt adskillige aftenen på mine tidligere ture her til Patong og vel spillet mindst 200 spil pool med Lars og ditto antal Chang beers. Han er dansk elektriker/installatør og det er jeg jo også. Så der havde vi et vist fællesskab. Men han var nu pænt nedtrykt for baren gik rent ud sagt af røven til for folk bruger ingen penge mere. Thai bathen er så høj i kurs at de sparer og tilmed bliver hans bar væltet for at gøre plads til et stort hotel og nu aner han ikke hvad han skal stille op. Jeg bliver sgu nok nød til at tage hjem og arbejde igen. Så kan kineserne bo på hotellet og de bruger alligevel ingen penge på øl og damer. Arhh det er fame en trist udvikling at det hele skal være store resort områder der ligner hinanden alle sammen uanset hvor faan man er, Og dem der kommer hjem og siger Indien er lækkert når de har boet på et afspærrret resort ved simpelthen ikke hvad de snakker om for det er bare røv og nøgler, men det er jo samme udvikling derhjemme store centre med de samme butikker om du er i Hillerød eller Herning. Egenarten forsvinder fuldstændigt og det personlige touch og nærheden fordufter i den favre nye verden. Kan vi da for faan ikke lave om på det? Jeg kan jo se det på mine skobutikker. De kan sgu ikke løbe rundt længere for folk vil ikke give den tyver ekstra det koster at få en god snak og noget ekspertice hjælp, nej så hellere hjem at klikke på nettet og spare den tyver. Bliver sgu lidt sur på mine medmennesker med deres evindelige spareiver. Nå, det har ikke meget med rejsebeskrivelserne at gøre men ordene løb af med mig.
Nu har jeg 5 dage her i Patong og skal bare fede den maximum med strand, sol, kolde øl og have tøjet vasket skrevet lidt her til bloggen og ellers hygge max. Inden det bedste sker på hele turen: At jeg møder Mona Drengene og Cille på Langkawi i Malaysia til Jul og nytår. Nej hvor skal vi hygge os sammen. Det bliver topdollar.
Hej Brian.
Glæder mig igen på dine vegne, sikken en fed tur – og hvor har du ret mht. spare iveren, det er sku ved at være træls, vi er selv ude om at vi mister de mange butikker, når de er væk er det for sent.
Har du tidligere besøgt Cameron Highlands? i Malaysia, ellers er det er besøg værd.
God tur
Hej Bent
Og tak for hilsen. Ja det er superfedt og pænt udfordrende specielt papir arbejdet giver mig kvaler. Ikke 2 grænser fungerer ens selv om det er samme land. Har vlret rundt i Malaysia men ikke lige der. Er lidt i stampe nu mht. Kina og hvad jeg kan og ikke kan tsk firdi du følger mig. Ha det
Hej Brian
Hvor er det dog en fantastisk tur du er på, sikke nogle oplevelser.
Jeg vil se frem til du kommer hjem, så vi kan drikke en øl sammen.
God tur, pas godt på dig selv.
Hej Bo og tusind tal for hilsen og vil glæde mig til em øl eller 5 mef dig
Hej Brian
Kanon tur du er på. Du har desværre ret mht. Til butikker og nettet.
Det er en skam at udviklingen er sådan.
Men godt at høre du køre på. God tur fremad. Jeg læser med det iver.
Hilsen Vagn
Hej Vagn
Tusind tak for hilsen. Ja jeg kæmper luft i øjeblikket og aner ikke rigtig hvad der muligt og umuligt mht Kina pt.
Hej Brian.
Skal lige høre hvor du er henne nu. Chang Mai ?
Det er os 12 Dk’er der har kørt rundt i Myanmar i nu 2 uger sammen med Kurt Rasmussen, som du har skrevet med. Vi kører til Chang Rai i dag hvor vi overnatter i aften. Kører muligt til Chang Mai i morgen. Kumne være sjovt at mødes der.
Hvis du vil se billeder fra vores rundtur i Myanmar kan du klikke ind på min FB side.
Mvh. Bjarne Bak.
Hej Bjarne
Ville bestemt igså geene møde jer. Jeg var i Banhmgkok igår og hente kina visum og nu his david goodschildd overlander sted plod stop i Pattaya jeg sksl have søgt immigration og codtum forlængelse da Kina er 1. April hvis det lykkes så ser jer desværre nok ikke håber I har en fed tur mef goid old Kurt
Hej Brian
Håber alt er vel og din tur fortsætter trods situationen i verden lige nu
Vh
Anders L