Menu
2 Wheels 1 World
  • Home
  • Rute
  • Motorcykel
  • Partners
  • Om mig
2 Wheels 1 World

Start 17-06-2019

Posted on June 19, 2019June 20, 2019

Dag 1 og 2:

Motorcyklen er klar til afgang

Jeg ville starte turen når jeg havde mine visa og som sagt så gjort. Så kunne det jo være smart at jeg fortsatte turen fra København, når jeg nu alligevel skulle hente visa og sparede derved pænt mange kilometer hvis jeg sejlede til Polen fra Sverige. Men hvem render jeg lige ind i på Visumkontoret i København, jo Xingcha fra den Mongolske restaurant i Grindsted og storkunde hos vores hedengangne Skoringen butik der. Hun var i forbereldelsesfacen af en stor familiefest i Kina hvor jeg jo så klart blev inviteret når jeg nu skulle derover, meeen nu er det jo lige en 8 – 10.000 km fra hvor jeg skal være så det er vist et no go.

Morgenmad i Warsawa hos Glenn og Ewa

Nå Øresundsbroen til Trelleborg og lige ombord på færgen til Świnoujście. Superfin færge 7 timer 470 kr. Det er billigere end Storebælts- og Øresundsbroen. Det er da rørende og så kartoffelsuppe og skinkesnitzel og roulade til desert sammen med alle truckerne til 10 Euro. Ankomst Świnoujście 23.30 og mod Warsawa.

Færgen til Polen

680 km natten var skøn, lun og stjerneklar og fuldmåne. Jeg ved ikke hvad det er med motorer om natten de går altså bare bedre. Man kan mærke hvor veltilpas den brummer mellem benene, altså motoren.

 Jeg havde sovet lidt på skibet og måtte da også lige lave et rest med en lur på en bænk og ved 7.00 tiden nærmede jeg mig Warsawa med store sorte skyer faretruende nær. De gik da også lige amok skal jeg hilse og sige mine sidste 50 km. Var gennem skiftevis noget der mindede om et vandfald og så kom der også hagl og så måtte jeg stoppe for jeg havde kun den lille hjelm på og det gør bare nas at få en gang hagl i fjæset mens man kører.

Park i Warsawa

Jeg havde aftalt at besøge Monas fætter Glenn og hans kone Ewa i Polen. Et par virkelig spændende personligheder. De stod klar og modtog mig med mega flot morgenbord i deres nye luksuslejlighed lige i hjertet af Warsawa. Hvor var det lækkert og tiltrængt.

Jeg tog en lang gåtur i den gamle by i Warsawa. Det er en utrolig flot by, træer overalt og klinisk rent og ikke mange associationer til den gamle Østblok. Jeg så en kæmpestatue af Ronald Reagan og mon ikke det stammer fra åbningen af Østblokken/Murens fald hvor det var good old Ronald og Gorbatjov der var motorerne i det. Sikke en udvikling i Polen efter elektrikeren fra Gdansk Leck Walesa som desværre jo efterfølgende fik sit helte-image noget spoleret.

Ronald Reagan i Warsawa

En god eftermiddags lur og vi gik ud og fik lidt god mad. Mega god bundsolid oksesteg som Mor ikke kunne ha lavet bedre og så hjem inden resten af aftenen gik med virkelig spændende snakke og politiske meningsudvekslinger. Sikke et par herlige mennesker tusind tak for et berigende og hyggeligt besøg hos Jer Ewa og Glenn.

1 thought on “Start 17-06-2019”

  1. Per says:
    June 19, 2019 at 2:16 pm

    Sådan Jensen / fri som fuglen håber ris kogeren kan klare strabadserne ⚡️du skal sgu nok klare dig knæk & bræk

    Reply

Leave a Reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Aktuel rute

Tilmeld email notifications ved nyt opslag


 

Recent Posts

  • Sidste del
  • Malaysia fortsat og Thailand igen
  • Thailand og Malaysia
  • Thailand
  • Myanmar

Recent Comments

  • Brian Jensen on Sidste del
  • Brian Jensen on Sidste del
  • Brian Jensen on Sidste del
  • Brian Jensen on Sidste del
  • Brian Jensen on Sidste del

Archives

  • May 2020
  • April 2020
  • March 2020
  • January 2020
  • November 2019
  • October 2019
  • September 2019
  • August 2019
  • July 2019
  • June 2019
  • May 2019

Photos can not be used without permission

©2021 2 Wheels 1 World | WordPress Theme by Superbthemes.com