Sidste del

Mit Kina visum trækker lidt ud pga. det kinesiske nytår så ingen grund til at hænge her i Bangkok, så hellere se lidt nyt så jeg satte kursen mod Pattaya. Alle kender nok Pattaya for det usandsynligt livlige natteliv men jeg havde ikke oplevet det endnu, men hørt mange historier så nu muligheden var der, så måtte jeg da hellere tjekke det ud. Så farvel D-Varee hotel og så må jeg vist hellere finde noget billigere for de næste mange dage hvor jeg bare skal vente på Visaet.

Op på hesten kurs Pattaya ca. 150 km. fra Bangkok men åh nej en tur! De kære motorveje ud af Bangkok som jeg ikke må bruge på MC er ved at gøre det ved mig jeg ender den ene gang efter den anden på dem og hverken Google Maps eller Maps Me. Eller GPS’en kan guide mig rigtigt ud så en tur der burde tage 3 timer endte med at tage 8 timer. Men jeg kom da til Pattaya helskindet hen under aften og fandt et hotel der igen var for dyrt men efter 2 dage der var det væk herfra. Det er bare for crazy for mig. Ludere og lommetyve overalt. 1 million barer og massage steder der givetvis yder en hel del mere end blot massage.

Pludselig tikker der en message ind fra Michael Stumman. Han var en gut der hjalp mig pænt på vej ud på mit eventyr allerede inden jeg kom afsted. Vi havde skrevet en del sammen og han havde bare givet mig en masse gode råd inden min afrejse om ruter, steder og gear/udstyr og han var virkelig en erfaren herre med 6 års uafbrudt MC rejse over hele verden. Han var i Pattaya nu og endelig kunne vi mødes ved springvandet på strandpromenaden. Nej hvor fedt at se dig og kunne takke dig i egen person for al din support både før under og nu på min rejse. Tak Michael tusind tak og bajerne er på min regning i aften.

Michael viste mig rundt i Pattaya både de fine steder, de vilde steder og nogle af virkelig tvivlsom karat. Oh my good her kan end ikke fantasien sætte begrænsninger. Her er alt og alt foregår her. Jeg vil ikke gå i detaljer, for det har jeg ikke ordforråd til men holy moses. Han havde samtidig mødt en gut Tino fra Tyskland også på MC rundt i verden og den herligste fyr og skal da lige hilse og sige at vi 3 fik en tur der mindede i den grad om filmen tømmermænd i Bangkok 😊 😊 Det var så herligt at bruge noget tid med de 2 gutter og lige hvad jeg trængte til.

Nå Jeg ville jo gerne væk fra det her gedemarked så Michael foreslog at jeg rykkede til Jomtien en del af Pattaya der er langt mere rolig og afslappet. Vi tog en tur rundt og kiggede værelser og jeg besluttede mig for DD-Inn et lille hostel med en poolbar i stueetage til fornuftige penge. Den var endda danskejet af Rene fra Kbh. flinker gut og så lavede han dansk mad også på baren. Herligt sted med de sødeste medarbejdere. De var alle ladyboys eller lesbiske men pyt det er ikke noget problem for mig bare de ville spille pool og det ville de gerne. Der hang en del gamle expats (Danskere som er på retirement) og fastboende danskere ud der så at få lidt dansk snak var nu dejligt. Først på fjerdedagen fandt jeg ud af at det faktisk var et mødested for Homoseksuelle okay en bøssebar 😊 😊 nå pyt de var sgu megaflinke og det er de jo som regel så no worries man er vel open minded og de skal have lov at gøre som de vil, bare jeg kan slippe og det var intet problem. Jeg nød min tid der indtil mit visa lå klar i Bangkok. Det blev tirsdag og så lå der en mail fra ambassaden at mit visum lå klart. Så mig op på hesten og til Bangkok og sikke et mareridt ind og specielt ud for jeg forsøgte at finde et sted i Bangkok at forny mit immigration med yderligere en mdr. og det blev i Don Muang lufthavnen. Jeg fik papirerne ordnet og troede så, naiv som jeg jo er, at nu var den ged barberet men nej jeg skulle ind ved siden og have det endelige stempel!! (de elsker stempler her) og så havde jeg nummer 476 og lystavlen viste 43 og efter en times ventetid var den på 61 og deres bedste bud var ca kl 12.00 nat før det blev min tur. Det magtede jeg bare ikke så jeg daffede mod Pattaya igen for at prøve der i morgen i stedet. Igen det motorvejshelvede hvor jeg jo ikke må køre på tohjuler. Jeg kørte forkert mindst 10 gange og måtte mod trafikken adskillige gange og det tog mig 6 timer at køre de 140 km til Pattaya Dog 2 timer mindre end sidste gang hmmm. Nå, næste dag på immigration i Pattaya og det tog så lige fra kl. 11.00 til kl. 17.00 Jeg havde custom-officeren mistænkt for at give mig et nummer langt nede i køen fordi han ikke kunne lide at jeg kom i en ærmeløs t-shirt for jeg blev bedt om at tage en alm. t-shirt på hvilket jeg jo selvfølgelig så gjorde, men jeg kunne have spyttet den aberøv i ansigtet. Nå fixet og næste opgave customs på Suki 30 km nordpå i havnen på toldkontoret. Det gik da så mærkværdigvis pænt let kun 1 time så var det fikset og roen kunne falde over mig nu 1 mdr. uden papirarbejde hvor skønt. Jeg havde booket mig ind hos David Goodschild på hans lille overlander sted Plod Stop. Han er såån en slags overlander border-ekspert. Mange rejsende som mig kender ham og han ved en masse om de grænseovergange der rimeligt okay at passere og hvilke man skal gå langt uden om. Hans lille sted er et typisk stoppested for gutter der er på langfart som mig, og jeg mødte da også en biker Stewart der, der var på vej fra Australien til England samme vej som jeg var kommet. Han havde allerede booket en tur gennem Myanmar ellers kunne vi jo godt have slået følgeskab noget af vejen, men han var pænt i tidsnød så det var ikke lige denne gang jeg skulle have en ny makker. Kunne ellers have været fedt med en makker igen. Jeg savner fame James og eller George. Vi havde det dælme fedt med hinanden.

Nå, nu var det sgu tid for mig at komme væk fra det Pattaya ludermarked. Arhh det er sgu for meget. Det går kun op i Bajere og damer der, så nu er det dælme tid at komme ud på landevejene igen og opleve. Så jeg besluttede mig for at bruge den kommende tid på at få set noget af det ukendte Thailand langt væk fra turiststederne. Så jeg begav mig mod Udon Thani og Isan i det fattige østlige Thailand ude på landet hvor der ikke er store byer, men kun små landsbyer 250 km fra Pattaya kom jeg sent aften til en lille landsby. Jeg troede sgu jeg var faret vild. GPS’en sendte mig rundt i ring men Maps.me viste at der lå en lille landsby små 20 km væk. Det var kulsort mørke på små bitte landeveje og jeg tænkte her er bare ingenting som i ingenting, men ud at det sorte dukkede en lille landsby op med lidt lys ved en lille madshop. Jeg stoppede der og spurgte om der var et sted jeg kunne overnatte. Jaja da lige der overfor lå nogle små træhytter med en lille veranda foran. Der kunne jeg bo for 70 kr. med aircon og badeværelse og det hele. Og hvis jeg var sulten så ville hun, damen i madshoppen, komme med lidt mad til mig. Jamen det er da utroligt at hver gang det ser rigtig øv ud så kommer der en løsning, og den her var dælme god. Jeg kunne godt fristes til at smide slæberne her et par dage og bare nyde stilheden ovenpå det Pattaya gedemarked.

Som sædvanlig kommer min utålmodighed igen og igen så jeg satte mig på hesten og kørte nordpå fra morgenen. Havde godt set der lå en nationalpark tæt på Khao Yai og der var så en vejspærring og en toldbod hvor man skulle betale for at køre gennem nationalparken. Lokale 100 Bath og turister 450 bath jamen så er det da også betalt Hmmm. Vi skulle da lige prøve det samme derhjemme tyskere til stranden 150 kr. danskere en 20’er sikke en ballade og da urimeligt. Nå pyt det var rigtig fint og en flot køretur på vel 100 km igennem flotte naturscenerier. Der var lidt tågeagtigt og tror det er fordi de brænder rismarker af lige nu og det var lidt øv fordi der var megaflotte udsigter. Jeg var nu kommet op i nærheden af Udon Thani og tjekkede Booking.com og der var et sted der så hyggeligt og billigt ud, og det var det, da jeg endelig fandt det for jeg båtnakke havde glemt min mobillader i hytten og det samme med ledningen og Mobi gik tør for strøm midt ude på nomanslands i buldermørke kl 21 aften. Åh nej sikke noget rod. Så jeg måtte i gang med at spørge mig frem og fandt det da også, mere held end forstand, og der var en stor flok der sad og spiste. Det viste sig at være en flok lærerkolleger der var på tur og de inviterede mig til at spise med og det var dælme dejligt for jeg var godt sulten. De var selvfølgelig som alle er her meget interesserede i min tur og jeg måtte for 1000’ende gang fortælle og fortælle, men de var nu mægtig søde og jeg blev også hældt godt med øl på. Næste morgen ja hvad så: op på hesten havde set et sted med en lille svømmepøl til få penge og det kunne jeg sgu godt bruge for her er varmt som på en stegepande så et sted hvor jeg kunne køle lidt af nu og da var enormt tiltrækkende. Så jeg bookede mig ind på Nost Homestay i Udon og blev kærligt modtaget af den sødeste lille Thaidame der spurgte om jeg ville have morgenmad. Jo tak meget gerne og så kom der spejleæg og bacon og toast og juice og kaffe. Min mand er englænder så jeg ved godt hvad du gerne vil have 😊 jo jo de kender også en farangs ønsker her, så dejligt og en dejlig dag ved poolen er nu slut med at fru Homestay vil servere hjemmelavet aftensmad for mig. Det er ik så skidt endda.

Med et lidt tungt hjerte forlader jeg Noch Homestay. Nej hvor var det et fedt sted men jeg må videre. Jeg kommer til Nong Bua Lam Puh. Den fattigste provins i hele Thailand og her får jeg virkelig set hvordan der ser ud på landet her. Små fattige villages og ingen Seven Eleven her som der er er spækket med i hele Thailand. Det dejlige ved Seven Elevne er at der altid er fuld knald på Aircon derinde og det er skønt lige at få fornemmelsen af noget køligt. Og så er deres drikkevarer iskolde altid. Så selv om jeg jo ved adskillige lejligheder har forbandet de store kædekoncepter langt væk er det pænt fristende at holde her og få lidt afkøling.

I Nong Pua Begynder jeg at kigge efter et sted at slå rødder for en tid og jeg falder over et lille skilt ved landevejen Sasa Homestay. Jamen kunne da lige se hvad det betød og den sødeste ældre dame hilser mg velkommen og hvad der svarer til 3 dollar pr. nat med mit eget værelse men fælles baderum med familien som er megastor. Her er ingen restauranter men jeg kan spise med familien hver dag og det tager jeg så imod. Man sidder på gulvet på et par måtter og så er det ellers fælles det hele. Man tager ikke tingene så højtideligt og der bliver bare skubbet mad over til mig hele tiden og jeg ender med at være stopmæt hver aften. Ingen kan et kvæk engelsk eller for den sags skyld andre sprog men meningen er god nok. Jeg skal bare have det godt. Så jeg kan slet ikke få mig til at forlade dem. De kommer og henter mit tøj og det bliver vasket og de kommer med kold vand med isterninger i og de har intet absolut intet at gøre godt med. Mutti sidder på rumpeten og sorterer ris i timevis og underne leger med hundene og hønsene der render rundt overalt her. Jeg tænker jeg kunne jo købe en ramme øl og dele med dem så det gjorde jeg så og det rygtedes åbenbart for pludselig ud af ingenting myldrede det ind med scootere og små motorcykler med sidevogn og den ramme øl fik lynhurtigt ben at gå på. Den var nu ellers pænt dyr 150 kr. for 24 Leo øl. Tror ikke de havde fået en øl i årevis og jeg skal da lige love for at der blev sagt Kap Pun Kap nogle gange som på thai betyder tak. De kom langvejs fra for at se cigaren. Altså mig. Nå jeg kan jo ikke blive hængene her forever og jeg begyndte planlægge hvordan jeg kunne komme til Chiang Mai og få Suki givet en overhaling. Skal jeg igennem Myanmar og Indien Pakistan Iran så er jeg nødt til at få den opdateret med et stort service og nye dæk luftfilter oliefilter og bremseklodser foran.

Jeg bliver her og sparer lidt på finanserne en 3 dage og så letter jeg igen. Jeg er glad for jeg tog mig denne tid her og virkelig fik et godt indtryk af hvordan livet former sig uden for turiststederne i Thailand og skal da lige hilse at sige at der en verden til forskel.

Det blev lørdag og jeg besluttede mig for at hive teltpløkkerne op og begive mig mod Chiang Mai tidlig morgen. Temperaturen om morgenen er skøn, der er lidt fugtigt i luften og temperaturen ligger omkring de 23 – 24 grader perfekt køredejr. Så farvel til den skønne familie og afsted mod Chiang Mai ca. 700 km. Jeg ville køre over Loei hvor der er et biker meeting point på Saloon Loei. Jeg ankom omkring middag og der var nu ikke mange der på det tidspunkt, men der var masser af logoer fra alle dem der havde været der og der dukkede da også et par amerikanere op da jeg var klar til afgang igen.

I Utteradesh begyndte trætheden at melde sig og det var nu blevet mega varmt så et lille kig på I-overlander og et sted der hed Masa Riverlodge dukkkede op. Det tjekker jeg lige ud og nej hvor fedt en hel botanisk have lige ned til floden og små træhytter. Lige mig. Så en gang 7eleven nudelsuppe og et par kolde pils og jeg var klar til en stille aften ved floden på min hyggelige lille træterasse. En god snak med Mona på messenger og jeg var grydeklar. Næste morgen på hesten og mod Chiang Mai. Jeg havde planlagt at jeg ville se om der var plads hos Herbert på Dutch Guesthouse og yes det var der. Der boede jeg i november da vi var første gang sammen James. Det ligger i en lille sidegade med supercentralt lige ved Markedsområderne. Herbert hilste mig velkommen og vi fik en god snak over adskillige kopper kaffe på den lille veranda foran hans guesthouse. Der er ingen aircon på værelserne og der var eder røvlme varmt, Han har også en lille minibar med et pooltable og der fik Gunther fra Tyskland og jeg da lige kvalt et par gode Hoogarden øl og nogle games of pool. Søndag aften.

Mandag off til Suzuki Big Bike service i Chiang Mai og de var bare klar til at gå i action med det samme. En ordentlig overhaling af Suki alt hvad der kunne serviceres blev det og det tog 3 dage superarbejde af lille Chino mekanikeren igen. Den spandt som en missekat, men her vil de ikke gå hinanden i bedene så nye dæk skulle foregå hos 69 tyres en dækforretning syd for byen. Egentlig er det bundsympatisk at de efterlader plads til hinanden og sender mig videre til en anden butik, for som de siger de har mere erfaring og ved mere om dæk end os. Respekt i stedet for bare at snuppe den fortjeneste de jo nemt kunne have nappet da jeg ikke ved hvad prisniveauet er. De ting og den holdning til tingene er noget af det jeg rigtig godt kan lide ved den Thailandske tankegang. De er virkelig bundsympatiske mennesker alle sammen.

Nå off til 69 tyres og 100% korrekt de ved faneme noget om dæk og havde 6 forskellige valgmuligheder. Hvor skal du køre og hvor langt inden næste gang og er prisen vigtig for dig? Lad mig lige pille de 3 bedste ud og så finder vi det sæt der passer dig bedst. Continental, Metseler og Michellin alle 3 semi offroad/street tyres. Jeg har en forkærlighed for Michellin sikkert helt uden grund kan bare godt lide navnet og har haft gode erfaringer tidligere med dem, Så det blev Michellinerne, og wouu hvor nice de er silkebløde og sikkert ikke med de fleste kilometer i men det var jo også hvad gutterne i 69 tyres sagde. Supersoft og comfortable men ikke de fleste kilometer i. forvent omkring 12.000 så er det over and out. Rene ord for pengene og det kan jeg sgu lide. Guttermænd simpelthen. Chiang mai er ganske enkelt en perle af en by. Der er alt hvad hjertet kan begære. Det ene skønne streetfood marked efter det andet og aftenerne fløj bare afsted. Jeg endte nede ved Plooen Market og der faldt jeg i snak med Tino fra Tyrkiet der talte perfekt tysk og Kan ikke huske hans navn men læge fra Hawaii. Det var det sted jeg tidligere havde omtalt hvor der er levende musik hver aften og top bands virkelig top bands og et sted hvor mange vesterlændinge hænger ud fordi det minder lidt om streetfoodmarkeder som vi kender dem hjemmefra bare gange 10 i størrelse og meget billigere og så de orkestre de er simpelthen for gode. Jeg endte med at komme der hver aften fra kl. 19.00 til 12.00 hvor det var slut. Så tog vi til en Reggea bar i et backpackerområde stoppet med mennesker der festede big time og igen det fedeste orkester ever. Hold nu kæft hvor jeg havde en god til i Chiang Mai.

Nu har jeg efterhånden været overalt i Thailand alt har hver sin charme. Skulle jeg rangordne Thailand ville det være extremt svært for alt har sin charme. Jeg har været 15 gange på Phuket og det falder gevaldigt ned af rangstigen, det samme med Krabi og Pippi Islands. I toppen ligger Chiang Mai og lige efter Udon Thani, Bangkok er spændende og facinerende og Pattaya er vild og fuldstændig sindssyg mens Jomtien er hyggelig og fredelig men alligevel tæt på det vilde hvis man har lyst til at fyre den af en aften. Songkla er også rattet i toppen for den stille eksistens og hygge og Hua Hin Ligger såån midt i feltet. Der er liv og en skøn strand og lækkert vand og gode restauranter men slet ikke Chiang Mais charme. Jeg mangler dog lidt vand og strand her men et eller andet sted så gider jeg jo ikke ligge på stranden alligevel men den må nu godt være der bare såån fordi så kan man hvis man skulle få lyst til en svømmer.

Jeg synes jeg er kommet over mine frustrationer med min fortsatte plan fordi jeg ingen har. Kina svæver stadig kan jeg komme igennem eller ej og Fragt/shipping af biken hjem ved jeg heller ikke fordi fragtfirmaerne vil bare ikke melde tilbage med nogle tilbud selvom jeg rykker og rykker og endelig ved jeg ikke om jeg synes jeg har lyst til endnu en tur gennem Myanmar, Indien og Pakistan Iran. Hmmm jeg må bare se hvad der sker men jeg kan jo ikke blive her forever. Jeg forlod Chiang Mai sagde pænt farvel og på gensyn til Herbert og satte kursen sydpå igen. Jamen for faan gider jeg Bangkok og Hua Hin eller Pattaya. Næ egentlig ikke så det blev sgu Udon Thani igen og min lille/store skønne familie endnu en gang. Jeg tager en 3 – 4 dage her igen og så må det blive Bangkok og så få min plan på skinner. Jeg glemmer lige endnu engang spekulationerne og og nyder mine dage endnu engang her i dette lille paradis hvor jeg befinder så godt. Jeg ved ikke hvad det er med Thailand men for faan hvor jeg synes her er skønt. Det går i blodet på dig om man vil det eller ej. Livet er så afslappet og roligt og folk spekulerer ikke over fremtiden som vi andre men nyder dagene hver dag og så tager vi problemerne i morgen. Som Snuppi siger i radisserne da Charlie Brown siger: We only live once, no says Snoopie We only die once, all the other days we live.

Farvel igen til min skønne familie og mod Bangkok ca. 600 km. men de nye dæk er bare topdollar og det ruller bare perfeckt selv mine normale motor/betalingsveje problemer er væk og det ser ud som om GPS’en fra Tomtom endelig har fundet ud af hvordan man undgår de forbudte betalingsveje, sgu eller ikke for tidligt men sikkert bare mig der ikke fatter at indstille den rigtigt. Jeg bookede mig ind på Swiss hotel Sukumvit 11 lige i hjertet af al balladen og tæt på Nanna Plaza. Oh my good et sted som jeg da lige skulle tjekke ud en extra gang om det fortsat var så vildt som sidste og ja det var det og så er den ged barberet.

Så måtte jeg lige konstatere på Horizon gruppen at nu var grænsen mellem Pakistan og Iran også et no go så nu er der kun shipping af Suki tilbage. Jeg havde fået et godt tip af Felix min tyske rejseven der havde shippet sin Honda hjem med et firma i Bangkok der hedder Royal Tainer og jeg kontakte Sami der ejer firmaet og han var da bare klar til at hjælpe mig. Så en liste med alt mit gear pakket det ud taget billeder smidt alle spraydåser ud alt mad ud og så pillet batteriet ud og tømt Suki for benzin og efter vi havde kørt den ned i et lagerhotel på havnen i Bangkok. De skulle beholde mit pas i en uge til at lave de nødvendige papirer til transporten så nu er det bare slappe af og vente på at få passet og så få bestilt en flybillet hjem og vente på Suki kommer til Hamborg container havn i løbet af en 5 – 6 uger. Så 1 god uge tilbage inden jeg skal være ude af Thailand og det er slut med mit eventyr. Jeg vurderede frem og tilbage hvad jeg skulle få tiden til at gå med. Bangkok Pattaya eller Hua Hin. Bangkok nej for larmende og for mange mennesker og også en del dyrere end de andre steder, med specielt focus på foot massage 300 bath her 200 i Pattaya og 250 i Hua Hin. Pattaya for vildt og stranden ikke for nice. Så beslutningen faldt på Hua Hin 500 kr. i taxa og så bo på Sofia Hotel som jeg virkelig nød sidst og sikke nogle dage jeg havde der inden det var tid for hjemturen. Sammen med Kurt den danske gut der har en restaurant der og så ellers bare fede den max. Som sagt så gjort 1 skøn skøn uge i Hua Hin og 3 dage i Bangkok og så Finair hjem til Billund på 13 timer og det tog jo bare 6 måneder at køre herned. Tak til alle jer der har fulgt mig hele vejen. I har været en fantastisk inspiration for mig til at keep going i de hårde tider.