Som tidligere beskrevet gik bordercrossingen superlet og vi kom til Karakol ved den østlige begyndelse af Issikul lake. Søen er vel 200 km lang og 100 km bred. Ashim fandt det fedeste hostel hvor vi boede til ca 50 kr med superfin morgenmad. Mutti var bare så sød og motorcyklerne fedt parkeret i gården. Om morgenen så vi de endda havde pakket dem ind i presenninger for natten. Vi kørte langs den sydlige bred af søen mod Balykchy, der ligger ved den vestlige søbred. Her måtte vi splitte op for der var kun 1 værelse på det eneste ledige hostel og det fik undertegn så Yosiki og Ashim tog et hotel i byen. Det var også super fint og jeg fik en god snak med et par fra Spanien der cyklede og en far og en datter fra Tyskland der også cyklede. Planen var derefter Bishkek Kirgisistan hovedstad og et par dage der til at tjekke byen ud. Turen til Bishkek gik fint og jeg kørte det meste af vejen alene, da de andre kører en tand for langsomt efter min smag. At det så lige kostede mig 100 USD i bøde er bare lærepenge, men denne gang lykkedes det mig ikke at snakke mig ned i bødestørrelse pis pis specielt fordi man ved hvor meget man faktisk får her for 100 dollar og den skide korrupte betjent stak bare pengene i lommen og ikke en kvittering eller noget som helst.
Nå skidt, hvis det bare er den ene gang. Bishkek og en superlækker kæmpe lejlighed downtown på Airbnb. Lækkert og jeg skulle da bare ud at kigge på byen. Så nogle lange gåture og det er bestemt en attraktiv by specielt Ala Too Square er ganske imponerende. Flotte springvand med lys og parklignende blomsterbede overalt og et fantastisk liv af gadehandlere og en masse sjove konkurrence ting som boksebold, ramme mål med fodbold, gætte vægt og alt muligt andet gøgl, 100 isboder og vaffelboder og en hel masse andet. Masser af mennesker der hygger sig for vildt. Det var virkelig hyggeligt at bare betragte livet der. Jeg besluttede mig for at gå i byen en aften med hele marmeladen. Mine 2 makkere er sgu lidt sløve i optrækket og havde ikke energi til at følge med den gamle. Så jeg fik nogle whiskysjusser og på bar og nightclub. Og kl 04.00 væltede jeg hjem i køjen. Havde en mega fed aften og de lokale var bare så interesserede i hvad jeg var for en fætter mærkelig, men de elsker at danse. Fra tidlig aften til sent er dansegulvet i gang på barerne og på natklubberne. Alle vil gerne vise os byen og dens seværdigheder og tager endda fri for at ville vise os det hele. Men det er nu lidt belastende såån at være nogens gæster og jeg vil egentlig meget hellere selv bare daske rundt og se mig omkring. Så jeg takkede pænt nej tak, men det er da utroligt som de gerne vil bruge deres tid på os. Nå sent i seng og tidligt op igen og ud at finde morgenmad mens mine makkere selv bikser med det i vores fine luksuslejlighed. Så slipper jeg også for opvasken og det er så rørende billigt her. Vi valgte at splitte igen i dag for køreturen. Ashim standser hver 5 km for at fotografere og det magter jeg simpelthen ikke så jeg kørte afsted selv. Og sikke en tur. Der var 25 km. bare for at komme ud af byen, støv, varme og trafik aht. Men så kom bjergene og så skal jeg da lige hilse og sige at der var noget at se på. De er mega og første pas i 3500 m wauw så en af de der forfærdelige tunneler. De støver det er mørkt og det stinker af dieselos så man næsten ikke kan trække vejret så næste pas: Nu begyndte det at blive koldt som i rigtig koldt på toppen 2 graders varme piv storm og regn i stride mængder. Skal da lige hilse og sige jeg fik fundet de varme klude frem og frøs som en hund alligevel. Så en nedkørsel på 50 km. hvor temperaturen steg 1 grad for hver 2 km og endte med at være 25 grader igen og hvor var det nice. Jeg mødte et Kazakstansk bikerslæng på toppen der slet ikke havde gear til de temperaturer. De var blåfrosne i gummisko og tynde jakker og ingen handsker. Det havde jeg aldrig klaret. Tror sgu de kunne fryse ihjel. Man skal bare have sit gear i orden. Nå nåede Toktukul henad 19.00 og bookede mig ind på et guesthouse og havde intet hørt fra mine 2 makkere. De havde haft lidt problemer Ashim havde væltet hans bike og var pænt træt af det. Det var sgu også surt show for dem. Planen var Osh næste dag som er porten til Pamir.
Mod Osh
Osh er som sagt porten til Pamir. Pamir er et helt særligt område, en tadsjikisk nationalpark der grænser op til Afghanistan. I et helt vildt bjergrigt område med peaks op i over 7000 meters højde, man skal søge og betale for en særlig tilladelse til at entre området og det har jeg heldigvis fikset sammen med et tadsjikisk E-visa. Nå jeg tøffede fra Vores hyggelige guesthouse i Toktogul tidlig morgen og efterlod Ashinm og Yosika som ville lave lidt yderligere research på Pamir inden de begav sig afsted. Jeg havde kørt vel 80 km. da et stort skilt viste til højre ned mod en sø og Coffee shop. Det må da lige være mig med en god break her. Der var et hotel lige ned til søen og det så hyggeligt ud. Da jeg kørte ind på hotellet så jeg til min store overraskelse at der var fuld af motorcykler og jeg bliver da også fluks shanghajet af en flok ved hovedindgangen. Det var Kazakere som skulle til et stort Central Asia biker møde lige her og jeg måtte hurtigt beslutte om jeg skulle blive eller fortsætte for Øl og store mængder vodka truede med at standse mig pænt længe. Nå skidt jeg har jo ingen hastværk så hvorfor ikke smide teltet op sammen med de gutter og hygge mig her. De var mega flinke og selvfølgelig skulle jeg deltage som æresgæst i aftenens store meeting. Men vi startede med frokosten og Dan var særlig opmærksom på mit velbefindende og serverede suppe med uendelig store mængder kødben i og så adskillige flasker vodka. De gutter var bare for fede og kl 14.00 var de godt lakkede til alle sammen og også undertegn. Masser af skæg og ballade bl.a. havde de alle sammen øgenavne og de skulle jo oversættes fra Russisk til Engelsk alene det var en udfordring. En hed bl.a. fireman fordi der var gået ild i hans sidetasker på biken engang de var på tur. Og de skulle også have fundet et øgenavn til mig. De drøftede de længe. De syntes jeg var ret sej i min alder at køre hele verden rundt og også at jeg faktisk kunne følge med dem i vodkaen dog kun næsten. Så endelig efter mange overvejelser blev mig øgenavn ”Big Dick” jeg nåede aldrig at finde ud af hvad det hed på russisk men de syntes det var mega sjovt at råbe det på engelsk igen og igen.
Aftenen var med uendelig store mængder vodka og jeg blev placeret ved siden af President Urgul fra Shymkent bikerklub i Kazakstan. Han var absolut head of the gang fra Kazakstan mens der var andre fra Uzbekistan og Kirgisistan. Der skulle holdes taler og jeg blev fremhævet igen og igen og fik også mikrofonen og med en tvivlsom oversætter fik jeg sagt tak for gæstfriheden og æren af at få lov at deltage i denne fest og til store klapsalver roste deres fantastiske humør og glæde. Nå det var nu ved at være vodka nok for mig og skæbnen ville at der var et stort bryllup på hotellet og Alle bikere blev inviteret op til festen henad 12.00 tiden. De trængte nok til lidt krydderi så os i vores små beskidte cowboybukser og slidte støvler og t-shirts af tvivlsom renhed og til alle de fine gæster i lange kjoler. Skal da ellers lige love for at de er flotte i tøjet og alle damer har højhælede sko på uh det glæder en gammel skohandler. Nå igen taler og President Urgul skulle synge en kazakisk nationalmelodi til store klapsalver i hans brandert. Så blev bikeren fra Dania som danmark hedder på russisk nævnt og jeg blev hevet frem og skulle også holde tale for de ca. 500 bryllupsgæster. Fame da godt jeg havde fået nogle vodkaer ellers anede jeg ikke hvad jeg skulle sige. Jeg fik mikrofonen af bryllupconferencien. Selvfølgelig roste jeg deres fantastiske gæstfrihed og hvor meget jeg satte pris på at opleve dette og så den største fest af alle et bryllup. Så tænkte jeg hvad faen de får den sgu Rappen af Sugarhill gang som I næsten alle har hørt før eller siden: De gik helt amok i klapsalver bagefter og jeg fik en Kirgisisk national hat som man kun kan bære hvis man er æresgæst og endelig skulle jeg danse kirgisisk nationaldans med bruden. Jamen er det da ikke fantastisk al det man oplever. Jeg kan sgu næsten ikke rumme det alt sammen. Sikke en Dag/Aften.
Jeg sov af helvede til i det telt, havde ikke fået pumpet luftmadrassen ordentligt og kl 07.00 pakkede jeg sammen og var sikkert ikke i stand til at køre nogen steder men fuck nu det jeg trillede mod Osh hvor det egentlig var meningen jeg skulle have været i går. Og sikke en tur bjerge og veje der bare sagde spar 2 til alt jeg hidtil havde set. Det var så uendelig flot og jeg nød hver en kilometer. Nu anede jeg jo ikke hvor mine venner Ashim og Yosika var da der ikke var internet nogen steder og vi skriver sammen på Whats App
Så jeg valgte et tilfældigt hostel i Osh og så måtte vi se om ikke vi fandt sammen. Det var et fedt sted og der var 2 bikere fra USA og 2 andre fra Barcelona og endelig et par schweizere der kørte Mongol rally. Og vi hyggede os og spiste aftensmad sammen. De 2 spaniere ville også køre Pamir highway, men ville køre den modsatte vej rundt end den jeg oprindelig havde planlagt. De mente det var bedre fordi at man ikke steg så hurtigt i højden og dermed var risikoen for højdesyge ikke når så stor. Det lød jo ret fornuftigt og de var et par herlige gutter så jeg besluttede at skippe mit tidligere team og slå følgeskab med Henrico og Walter.
Tror egentlig også det passede alle bedst for det gamle team var nok lidt træt af min utålmodighed om morgenen hvor jeg altid bare ventede og ventede mens de fedtede rundt med at få pakket sammen. Så Næste morgen tidligt afsted mod en sø hvor Henrico mente vi skulle campere og. Det ville da være fedt at hoppe i vandet når vi var fremme og køle af for varmen var stadig en modstander af betydelig omfang. 350 km og så sidst på eftermiddagen fandt vi søen, men den var tørret ud langt ud men ikke længere i dag så vi forsøgte at komme så tæt på vandet som muligt så ned på det udtørrede område og i en gang blød undergrund kom vi pænt tæt på og fik startet primussen op og mit medbragte Hjemmeværnsmad kom for første gang rigtig til sin ret og der var masser til os alle. Godnat til en smuk solnedgang og en god nattesøvn for første gang i teltet.
Vi fik pakket sammen og så var det dælme en udfordring at komme tilbage på vejen for den fugtige natteluft havde ikke gjort søbunden mindre blød og mudret og med min bagvægt var det et dybt spor jeg trak efter mig men det lykkedes men Suki blev godt og grundigt smadret til. Fuld smæk på de mest utroligt smukke veje mod Dushanbe, men først efter en border crossing ind i Tajikistan. Det gik nu meget nemt og efterhånden er vi ved at være vant til at det jo ikke er i Europa vi er, og tingene bare tager den tid de tager. Men nu blev bjergene bare endnu større og endnu smukkere jamen jeg siger jer det er helt vildt så flot det er, men hvor Ashim og og Yosika kørte langsomt så kørte Henrico og Walter satme stærkt og alt for stærkt for mig jeg kunne ikke rigtig nyde turen fordi der hele tiden var fuld smadder på drengen ikke at jeg var bange selvom det var pænt skrækindjagende veje med skrænter og ingen afskærmning eller autoværn overhovedet, men bare 1 km direkte ned i helvede hvis man kørte af vejen eller ramte en sten eller en ged. Til gengæld kom vi frem til Dushanbe i god tid men jeg var uendelig træt. Vi fandt et hyggeligt hostel igen igen og spiste sammen med James fra England der også vil køre Pamir på en Honda 350. Jeg sagde til mine spanioler venner at jeg hoppede af deres team til Pamir fordi de har en tight schedule og det har jeg jo ikke da jeg ikke skal være ved grænsen til Kina før den 23. september og derfor har masser af tid til at trille Pamir stille og roligt. Jeg gider bare ikke rushe igennem på no time og misse at nyde den fantastiske tur alle siger det er. Så jeg tager lige en dag eller 2 her i Dushanbe inden jeg kører ud på det store eventyr. Verdens højest beliggende landevej på over 2000 km. crazy/vildt/fantastisk og jeg glæder mig for vildt.
Når selve turen og oplevelserne undervejs er målet, må man sige du har været i mål flere gange. Glæder mig til vi ses i Thailand. Du har godt læs på cyklen, så er man forberedt på lidt af hvert. Men hvad bruger du 2 hjelme til. Der er jo ikke plads til en bag på.
Hej Kurt. Jeg har en let hjelm til de varme dage og en lukket til de kolde