Suki nu 13900 km og godt 11500 km henne i turen. Den har endnu ikke sagt et forkert kvæk bortset far at kilometertælleren er røget ud af den indstilling der viser aktuel kilometerstand, men jeg er ret sikker på at det er mig selv der har pillet ved noget indstilling da jeg ville forsøge stille uret og den indstilling der viser hvor mange kilometer tilbage på tanken.
Jeg startede søndag morgen tidlig fordi jeg tænkte det må være et godt tidspunkt at fortage bordercrossingen Uzbekistan/Kazakstan. Belært af erfaringer kan den slags godt tage en anseelig mængde tid og ja det gjorde det igen. Der var ingen, men det er da utroligt så ineffektivt de systemer er hernede/ovre. Jeg aner virkelig ikke hvorfor man skal vise sit pas 10 gange og ikke mindst finde sin registreringsattest frem 10 gange til 10 forskellige mennesker og rode sin bagage ud 4 gange til også 4 forskellige og nej jeg har ingen pistoler, andre våben eller narkotika. Der var endog hunde til at vade rundt i min udpakkede bagage. Alle ser dødalvorlige ud og jeg ved ikke hvor mange ens lignende dokumenter der skal stemples medbringes og udfyldes 3 forskellige portområder med bomme og bistert udseende vagter i uniformer med store geværer. Sikke et menageri. Og man skal bare huske gemme hver eneste lille slip med et stempel på. I guder hvor kunne man spare mange penge hvis det her blev effektiviseret. Jeg kan godt forstå at der kun findes den ene grænseovergang i radius 2500 km mellem Uzbekistan og Kazakstan, men tænk hvor meget kørsel og tid og penge der kunne spares hvis det her system blev smartiseret. Nå nok om det her, men det er bestemt en væsentlig del at være opmærksom på når man rejser her ude i det vilde østen og da helt sikkert over land. Jeg er nød til at køre 300 km tilbage samme vej når jeg skal til Kyrgistan selvom det ligger 10 km herfra??
Nå videre: Jeg forlod min lille dejlige Anwars guesthouse i Tasjkent kl 7.30 og fik sagt hjerteligt farvel til Anwar og Akxena (The cleaning lady der også lavede morgenmad) Hun var så sød og mente at jeg skulle have ekstra god morgenmad når jeg nu skulle rejse. Tror næsten hun havde taget ekstra fin kjole på her til morgen 😊 stor afsked alle var ude at vinke farvel og ønske god tur videre. Jamen man kan da kun blive glad i låget. En dejlig morgen at trille i ingen trafik og temperaturen 23 grader skønt.
Grænsen hurtigt efter 35 km så Kazakstan og wouu sikke nogle veje mig og et par enkelte biler og silkeblødt asfalt og så bare derudaf. Bare lige holde øje med køer og heste får og geder. Ved ikke om det er vilde heste, men kæmpestore flokke inde på savannen eller hvad det hedder her. Ret hurtigt kunne jeg ane bjerge i det fjerne og endelig. Hvor har jeg da savnet bjergene i Uzbekistan. De er på en eller anden måde betagende og guddommelige. Jeg kan ikke sige hvad det er de gør ved mig? Jeg bliver i hvert fald bare glad på en underlig måde 😊 lidt skørt, men fakta. Motorvejen stoppede og blev til almindelig vej, men fortsat ingen biler og Suki fik lov at strække ud. Jeg lå på 135 SKØØNT, men så kom en Skoda imod mig med blå lys på taget og hernede kan de åbenbart måle fart selvom de kommer imod mig og han vendte om og satte efter mig. Jeg overvejede kortvarigt og jeg bare skulle vride håndtaget en tand mere han ville aldrig og jeg mener aldrig have fanget mig, men tænkte så nahhh han kunne måske ringe en kollega der ville stå lidt længere fremme og så ville fanden være løs i laksegade og der var heller ikke for meget benzin på så jeg valgte at slække og afvente han kom og så måtte far stå skoleret og se filmen. Bøde på 134.000 Tenge 1200 kr. jamen så mange penge havde jeg slet ikke så jeg hev kreditkort frem og de rystede på hovedet så hev jeg de få kontanter jeg havde (i pungen) frem. Så drøftede han voldsomt med kollegaen og endelig snuppede han dem ud af min pung og sagde ”Go” ca 40 kr. Satme godt jeg ikke havde flere i min pung. Han spurgte også efter dollars som jeg havde i mit bælte men jeg blev ved med at sige no more money!! Så jeg slap med de 40kr. lesson leaned never ever carry more than a little money in your wallet. Smart move Jensen, men mere held end forstand. Jeg blev senere fortalt at hele politiet er bundkorrupte Nice to know.
Jeg havde planlagt at nå Almaty ca 780 km og med de veje burde det være en smal sag. Dog begyndte varmen igen at gøre sin indflydelse gældende. Jeg holdt pause til en vand og så kom hele slænget af servitricer og skule have selfies med mig og specielt en af de tykke damer var meget kærlig. Hun synes jeg var åh så dejlig i min svedige Wifebeater undertrøje. Den er faktisk bedst at køre i, for den eneste der er ren uld, men hun var ligeglad med at den var klam svedig og pænt beskidt jeg skulle have adskillige kram alligevel. Jow jow så er vi væk fra Muslim country hvor damerne er åh så distangserende god fornemmelse 😊 Som sædvanlig kan man således godt ligge min 30 – 40 min. til tiden af det planlagte stop. Jeg kom til Miskyll en lille by på vejen og ville der bare have lidt mad på en lille burgerlign. Joint. Også her stor interesse og stor isdessert til efterret på husets regning 😊
Her ad aften var jeg således kun nået 400 af de de planlagte 780 og jeg synes det kunne være godt med lidt god mad så ved en nybygget stor landevejs kafe/restaurant standesede jeg op og bestilte min klassiske suppe med kød og kartofler og den er bare god. Pludselig stop der en stor portion Pilaf ved mig (Pilaf den kazakstanske nationalret stegte ris og grønsager med kød. Det var mit nabobord hvor en ældre herre (lidt yngre end mig😊 gæt) mente at suppe ikke var nok og at jeg skulle smage Pilaffen. Jow tak men det kunne jeg nu ikke spise og nu begyndte min tidsplan at ryge sig en tur. Han kom med telefonen og så skule vi have tee udenfor og med google translate lykkedes det at få snakket lidt. Nej nej jeg skule ikke køre nogen steder i aften. Jeg kunne få et værelse. Det var hans sted et her. Okay jamen så tak da og en del tee senere op i kanen. Men jeg kunne ikke sove efter al det tee så Kl 3.00 stop jeg op og satte mig ned på terrassen foran restauranten og ventede på solopgangen. Og så dukker der ud af det blå en Biker op på en Harley. Det var Beha i fuld Bandidos udrustning og med President Almaty på brystet! oh shit, det er en farlig karl ham der, men nej nej flinker gut som havde været på træf i Spanien med alle brødrene og de havde ikke drukket sodavand og spist pølser kan jeg godt love jer. Hmmm jeg fik faktisk et ganske godt indblik i hvordan de skaffer gysserne, men det skriver jeg ikke noget om, men jeg kan sige så meget at der i Kazakhstan ligger et meget stort område der hedder Chu hvor de dykker verdens bedste mahjuana. Og så kan I tænke jer til resten + en del andre tvivlsomme buisseness. Hans sidste ord var: Her er mit nummer og nogen som helst problemer i Almaty You call me and we fix. Mon ikke vi får lov at være i fred her. Det tror jeg nok 😊. Jeg kom til Almaty efter en dejlig morgen på biken med flotte bjergudsigter og fandt dælme også Ashim fra Australien, som er ham der har arrangeret vores Kina Crossing. Han er kørt fra Vladivostok gennem Rusland Sibirien og Mongoliet og vi startede nogenlunde samtidigt. En flinker gut som så også havde slået følgeskab med Joshi og Lien fra Japan på hans tur.
Vi tog ud at spise på en lille lokal joint nær ved vores hyggelige hotel og fik nogle grillspyd og lidt brød og nogle store øl. Det var rigtig godt og vi besluttede at vi ville forsøge køre Pamir highway et godt stykke ned i Tajikistan og så må jeg bare i gang med at få lavet et Visa og en særtilladelse der kræves for at køre på Pamir highway; men Ashim sagde at det var piece of cake at lave det online så det fikser vi i morgen. Jeg vil også have nye dæk på Suki og lavet noget service olieskift osv. Jeg har besluttet at fortsætte på de delvist ødelagte fælge. Det går jo okay og chancen for at de får et tryk mere er jo også tilstede og så ville det jo være træls at have købe nye fælge i dyre domme. Det vil så vise sig om det var en dårlig beslutning. Dagen i dag er afsat til praktiske gøremål. Vi har alle booket 5 dage her på hotellet og vil forberede vores Pamir highway tur i Tadjikistan. Det bliver megaspændende og også udfordrene for det er delvist offroad kørsel som jeg slet ikke har erfaring i. men Ashim mener det går så jeg prøver sgu. 😊
Næste morgen besøg hos Free Riders motorcykel værksted/butik i Almaty. Fint sted og de så ud til at vide hvad de havde med at gøre. De ville tage fælgene af og sende dem til en Ekspert til en endelig restituering og endda lidt maling så de så fornuftigt ud også. Jeg bestilte Michellin offroad dæk. Det var de dyreste for tænkte jeg vil sgu ikke have noget bøvl ude i no mans land. Men stadig en fornuftig pris ca 1500,- pr dæk. Jeg købte også et par nye sommerhandsker og endelig så stod Igor en ung fyr nede i værkstedet der havde været tolk for mig og tilbød at køre mig til hotellet vel ca 25 km i Almaty myldretraffikken vel en tur på 1 ½ time. Nice guy. Her er ingen taxier?? Men man rækker bare armen ud i vejkanten og vubti så stopper der en bil og man aftaler en pris for transport til der hvor man nu vil hen og det er superbilligt. Dælme smart. Nå Igor spurte om han skulle guide mig lidt rundt i byen i morgen. Han ville gerne praktisere sit engelsk og havde en fridag. Jamen tak min ven og det vil da være super så vi fik en rigtig god dag med lokal mad og en tur ud til en badesø hvor vi slappede af og badede. Og han fortalte om det kazakstanske way of life. Tror egentlig de virker pænt tilfredse med livet såån generelt og det ser også ud til at fungere godt her. Det er jo et muslimsk land, men få praktiserer det udadtil. Det er f.eks. forbudt at klæde sig med hovedbeklædning og i det hele taget signalere sin religion offentligt. Syns sgu det er okay og man hører heller ikke Moskeerne kalde til bøn. Igor viste mig Almatys 2 kæmpe skihopbakker som hans onkel havde tegnet og stået for opførelsen af. De ligger inde midt i byen og er et slags vartegn for den. Hovedstaden var engang Almaty, men er nu det der før hed Astana og nu Nur Sultan efter den nye præsident. Den gamle præsident sad i øvrigt i over 30 år indtil for 2 år siden. Den gik sgu itte derhjemme.
Så blev det vist torsdag og jeg var lidt småsløv fra morgenen, men så en langgåtur og en gang massage noget jeg længe havde ønsket mig og uha hvor det bekom den gamle krop godt. En solid gammel moster kunne dælme gøre mirakler ved ryggen og skuldrene så nice. Så ringede de fra Free Riders. Din Bike er klar og så ud med armen og vubti holder der en gut og er klar til at agere Taxi. Det er da supersmart. Små 20 km for en tyver og det er nok det dobbelte af hvad de lokale betaler, men jeg kan sgu ikke få mig til at prutte om prisen når vi ligger i det leje. De havde lavet et perfekt stykke arbejde. Selv den smadrede vindskærm havde de repareret ved at at bore 200 små huller og sy fiskesnøre igennem. Så ganske imponerende flot lavet og så havde Suki fået helt nye sko på og fælgene rettet perfect op. Virkelig flot arbejde, og nyt oliefilter og frisk Motorolie. Det bedte og den kører som en drøm igen.
Ashim havde skrevet på instagram om der var nogle bikere i Almaty der ville med ud at rulle en tur og da jeg kom hjem fra værkstedet holdt der 4 Almaty bikere der hellere end gerne ville vise os lidt rundt. Så vi tøffede op i bjergene og spiste en is og så verdens højst beliggende is stadion og der både blev løbet hurtigløb på skøjter og kørt isspeedway. Derefter fællesmiddag på Almaty bikernes regning. Vi kunne ikke få lov at betale. ”You are our guests” jamen for faan da. De flinkeste gutter man kan forestille sig. Derefter møde på torvet med en masse andre bikere. Der skal man lige sige hej og hilse på hver aften og lave lidt larm. Alle kom og slog på næven og sagde welcome to Kazakstan we hope you like it. Jamen vi kan slet ikke andet med de mennesker vi møder her. Det er ganske enkelt overvældende så flinke folk er her. Sikke en god aften. De kommer bare på en lang perlerække. Jeg havde lært af Igor at sige Jobami isshak som betyder direkte oversat parkeret æsel. Og det huskede jeg og sagde da en bil ikke lige ville flytte sig. Og mine bikervenner var ved at falde af cyklen af grin. Shit de synes det var enormt morsomt. Vi grinte så tårerne løb ned af kinderne.
Torsdag ringede Igor min ven fra motorcykel butikken. Skal du med ud at fiske og i Bana bagefter. Okay why not. Han hentede mig på hotellet og vi kørte nordpå til hans hus hvor han bor med sin bedstemor. Han er i gang med en ordentlig renovering, men han var færdig med sin Bana (Russisk sauna) han mente den var vigtigst for den gav ham energi til at fortsætte arbejdet. Vi smed snøren i søen men fik dog ikke den kæmpe catfish der efter sigende skulle gå der 😊 Så blev der fyret godt op i Banaen og det var dælme varmt. Jeg blev gennempisket med nogle specielle grene med blade på. Det var sindssyg varmt men nøj hvor var det nice bagefter. Så var der en stor øl og grand mamas hjemmelavede russiske suppe der smagte så englene sang. Og så kørte Igor mig hjem igen til hotellet. Jeg blev endda inviteret på hans fars hjemmelavede grillfisk dagen efter, men nu synes jeg ligesom jeg havde udnyttet gæstfriheden fyldest og vil egentlig også helst bare fede den på hotellet inden den store bjergtur tager sin start. Men igen hvor er folk dog bare flinke og behagelige. De ejer en klejne men det er slet ikke det det handler om. Vi skal bare have det godt. Jamen for søren da siger jeg bare.
Slut status Kazakstan
Et Kæmpeland med en overstadig natur og en befolkning der er pivstolte af deres land. Det er Russere alle sammen, men med det der asiatiske islæt der gør dem til nogle lidt bastante typer af en betragtelig størrelse. Kvinderne er flotte og velklædte og noget mere åbne end deres uzbekiske naboer. Mændene er lidt kolde at se på på, men det er kun lige til de kommer og stikker på næven og det gør de i hobetal. Her i byen er der enkelte der kan tale en smule engelsk, men ikke mange. Jeg ville ønske jeg kunne lidt russisk for bare det at bestille mad er en udfordring. Men har dog fundet ud af at øl det er Pivo og farvel er Spasiba (Indsat kommentar fra Jesper: det betyder altså tak 🙂 ) og goddag Aslam a leikum. Kan rigtig lide landet og specielt Almaty. Det er en meget grøn by med træer overalt og pæn velholdt. Jeg synes ikke man ser det der gammel russiske slum blokbyggerier og byen synes at være virkelig innovativ og i en gevaldig udvikling. Om i Uzbekistan er det forbudt at signalere sin religion, men det er et muslimsk land og man hører kun en gang om dagen der bliver kaldt til bøn i moskeerne. Kommer jeg igen: Jahhhhh det er i hvert fald en af de steder jeg ville overveje at genbesøge. Tak for nu Kazakstan
Fedt at følge dig og fortsat god tur:-)
Mange hilsner
Anders Sommerlund
V-Strom 1000 (årg 2019) ejer