Indien part 3

Efter 5 dage i Anjuna havde jeg fået nok. Der er stadig masser af tid til jeg skal møde drengene i Varanasi. Så ingen grund til at skynde sig op i Vegetarland nordpå. Jamen det er jo ganske forfærdeligt ikke at kunne få sit kød ( hvad siger Du Torben Skomand??) en frygtelig tanke ikke sandt? En flæskestegssandwish er fuldstændig umulig at opdrive. Jeg trænger så uendelig meget til grisekød bare tanken får mit mundvand til at løbe. Suki har nu paseret de 25000 km. og nu trænger bremseklodserne også til udskiftning. Jeg har nye med så det er bare at finde en der kan hjælpe med at få dem monteret. Kæde og tandhjul viser tegn på slid men de holder til Thailand hvor jeg kan få reservedele. Jeg tror Jesper har nok at slæbe på fra Danmark og såån en 5 – 10 kilo kæde og tandhjul så er jeg bange for han melder pas. Og Mona vil tage nye Ecco støvler med til Singapore (Tusind tak skatter) for de er virkelig ved at hænge i laser. De er ikke utætte endnu men skindet er fuldstændig slidt igennem ved gearskifte pedalen, Men de er jo nok heller ikke testet til 2 mio gearskift så de har gjort det godt og er superkomfortable.

Nå time to move: Jeg har kigget på Arambol der ligger godt 25 km. nordpå og min nabo Olivier fra Schweitz har været der på hans lejede scooter og siger der er mega dejligt og han vil derop også. Han har taget 3 dages frivilligt arbejde for en organisation der tager sig kærligt af de gade køer der ikke tilhører nogen men bare dasker rundt og æder affald og plastikposer. Mange af dem er virkelig i sølle tilstand og der en stor frivillig organisation der forsøger at hjælpe dem. Mange backpackere tager tit en tjans med det og stor respekt for dem der gør det. Jeg pakkede sammen og sagde farvel til gutterne på Florindas hostel. Igen igen bare super søde folk.

Jeg havde kig på et sted er hed Noname Hostel og fandt det også supernemt og stoppede over på en café lige overfor hvor jeg kom i snak med en Polak der havde levet den der hippietilværelse i Goa i snart 6 måneder. Dem er der mange af her. Jeg tror simpelthen de falder i en eller anden hash rush og bare ikke kan tage sig sammen til at komme videre. De lever af det mest simple og skal bare lige have tag over hovedet og råd til Dopen så kører det for dem hmmm de ser sgu lidt usle ud men de hygger sig sammen og lever lidt på må og få og så er de mange så ingen falder ligesom igennem. De hænger ud på syremusikstederne og dem er der også mange af. Jo jo velkommen til nutidens Woodstok. Men ret interessant og nok et af de sidste steder i verden hvor de kan flippe totalt. Nå No name var ikke så godt for der var ingen parkering til Suki, men tjeneren sagde lige heroppe bagved ligger det bedste sted i Arambol: Samaayaa Homestay. Okay jeg tjekker og der lå de fedeste små træhytter inde midt i en junglelignende skov med en pool i midten så lækkert meeen lidt dyrt. Jeg har sgu en tendens til at finde de for dyre steder, men når først set så falder alt andet til jorden. Så jeg måtte bare sige ja 4 dage i første omgang til 800,- for danske forhold absolut ikke dyrt men her er det dyrt. Jeg kunne ikke prutte prisen denne gang da en festval skulle starte og så blev der run på sagde de. Det så jeg nu aldrig!! Men godt solgt må man sige. Jeg nød dagene her i fulde drag og maden var forrygende især Crispy Chicken i guder det smager fantastisk.
Jeg mødte et par englændere og en canadier som jeg hang ud med fra lunch til sen eftermiddag. De var også sådan vagabonder lidt ala mig bare med tog og busser. Super søde og evigt hash rygende eller Ganji som det hedder her. Jeg prøvede da også et par gange men fik en voldsom kvalme et par timer senere så var jeg kureret for det. Syns nu ikke det havde nogen speciel effekt bortset fra man blev lidt ør i bøtten ala halvfuld ha ha. Men helt okay at sidde og ryge det i restauranterne og på barerne. Ingen sagde et kvæk og alle gjorde det.
Så mødte jeg en mor og hendes datter fra Bangalore og de spurgte om jeg ville med på en tur dagen efter til noget der hed Sweet lake, der skulle ligge inde i junglen. Jo hvorfor ikke så dagen efter afsted langs stranden og efter nogle pænt besværlige klippepassager som Mutti der var nok på min alder og en lille tyk trunte klarede i imponerende stil over en bjergkam ad små junglestier der var pænt mudrede og glatte. Her dukkede Sweet lake op virkelig smukt beliggende.

De havde en lille restaurant og liggestole ved søen og så kunne man få et mudderbad hvor man blev skubbet med noget lerlignende de opløste i vand og så blev man skrubbet i det. Det var faktisk ret fedt og man kunne virkelig mærke at det trak i huden da det var tørt. Så far her blev fast i kødet og med 20 årigt skind bagefter. Dejligt og en god middag med Aisia og Samira som de 2 Indere hed. De var mægtig søde som de i øvrigt alle er hernede. Pigen var var foriøvrgt stewardesse hos Saudi Arabian Airlines og boede normalt i Jeddah og (Susan hun kendte godt Thomas Cook airlines )

Nå mine 4 dage var tæt på ovre, men så skal jeg da lige hilse og sige det begyndte at regne og et uvejr ville bare ingen ende tage. Det var helt håbløst bare at tænke på at køre motorcykel. Det stormede og regnede, piskede ned som en bruser med mega tryk på, havet buldrede ind over stranden og oversvømmede restauranterne og de små veje ned mod stranden var som floder. Det var sørme synd for de lokale. Ingen mennesker. De såkaldte festivalgæster blev væk og de lokale sagde at det havde været en katastrofe oktober fordi regntiden helt unormalt slet ikke ville stoppe. Jeg læste mig til at Cyklonen Kiara nærmede sig Goa og man frarådede al udkørsel i hele Goa området hmmm. Men så galt gik det dog ikke og jeg ville bare til at komme videre. Jeg trængte virkelig hårdt til at komme på hjul igen og se noget nyt. Så jeg besluttede at pakke sydfrugterne og smutte i det næste bare lidt tørvejr. Næste morgen daffede jeg af i stille regn mod Panjabur 360 km nordøst i retning mod Varanasi hvor drengene kommer. Det blev en forbandet tur for der var vejarbejde overalt og det hele var bare store muddersøer og Suki var fuldstændig bladret til og det samme var mit tøj. 30 km før Panjabur var jeg bare færdig. Jeg kunne ikke mere og det var blevet buldermørkt. Så en mindre by hvor kan jeg bo. Et par indere spurgte mig hvor jeg var på vej hen (det gør de for i øvrigt alle sammen og hele tiden) et hotel please. Okay: kør efter mig sagde de og mig op på hesten igen og et fint sted dukkede op 1200 Ruppies. Det er okay napper jeg. Men så kom hotelmanden og sagde der ikke var flere deluxe værelser men et super deluxe til 1800 rupies. Arhhh lidt handel frem og tilbage blev vi enige om 1600 men er der wifi og kan jeg betale med kreditkort? jaja ingen problem. Mig på værelset og et bad. Så var der ingen varm vand! Ringede i receptionen jojo du skal bare lade det løbe i 5 min så kommer det. Hmm, det tog så ca. 20 min. Og 200 liter vand spildt typisk Indien, og Wi fi det virker ikke. Nå så kunne jeg sidde i mit super de luxe værelse på balkonen og skrive lidt, men der var ingen stole og ingen lys og endnu mindre et bord. Hmm nå så må lave en kop kaffe men på mit dyre værelse ingen cooker og ingen kaffe. Så var jeg sgu pænt sur efterhånden. Nå jeg var jo også pænt træt så kan jeg da bare sove men sengen var som at ligge på et bræt. Næste morgen at betale efter jeg havde brokket mig gevaldigt over alt det der var galt. Så virkede hans kreditkort maskine heller ikke. Jamen Du får sgu ikke mine kontanter makker, dem skal jeg bruge til Benzin. Naboens ATM maskine var tom for kontanter og jeg stak ham 1000 ruppies det må sgu være nok for det lorterum. Han brokkede sig gevaldigt og ville ringe til chefen. Jamen ”be my guest buddy” men ikke mit problem at din maskine ikke virker og så kørte jeg. Ved ikke hvad de kan gøre han har jo mine pasoplysninger så måske de kan finde mig og kræve pengene aner det ikke og så kan det være de 1000 jeg gav ham er mistet. Nå skidt vi får se.
Min næste destination på vejen var Nanded. Det gik da så bare lidt bedre 360 km igen men jeg var kommet tidligt afsted så det burde ikke være noget problem bortset fra at min svejsede fodhviler brækkede igen for fanden da også. Nå så måtte jeg i gang med mine strips og det lykkedes at få det til holde nogenlunde, men de utroligt bumpede og hullede veje gjorde at jeg indimellem kom til træde for hårdt på den og stripsene sprang. Så stoppe og fikse igen flere gange. I en lille by skete det igen og jeg stoppede, fandt mine dele og værktøjet ned på hug og i gang. Da jeg var færdig kiggede jeg op og jeg lyver ikke når jeg siger der stod mindst 100 indere og gloede mig lige i nakken.

Jamen for fanden da: har I ikke noget I skal? Det er sgu for meget, så jeg sprang nærmest på biken og flygtede. Ja, jeg skulle nærmest pløje igennem menneske-mængden så mange var der. Så hopper de på deres scootere og motorcykler og følger efter mig, kører op på siden og råber selfie. No hell no No: heldigvis kan de ikke følge med hvis jeg vrider håndtaget en lille smule og så giver de op, men det er bare for meget. Nå i udkanten af Nanded fandt jeg et herligt lille sted Poojie Hotel igen lidt dyrt men virkelig lækkert sted og super søde mennesker. Ind i forgården med Suki og hjælp med al bagagen op på et stort lækkert værelse med kaffemaskine og bruser der virker og en lækker blød seng og den fedeste lille restaurant med Chicken Tandori uha det var da lækkert. Og jeg kunne bare tjekke ud når jeg ville inden kl. 19.00 om aftenen.
Det ville jeg benytte mig af og få Suki godt vasket og jeg havde spottet et lille vaskested om aftenen da jeg kom, lige ved siden af. Igen kunne jeg næsten ikke få lov selv at gøre det. Der var 3 mand i gang med at vaske og pusse nusse verdens mest interesante motorcykel. Pladsen foran vaske stedet var fyldt til randen af nysgerrige og jeg blev fotograferet i et væk. 30 ruppies 3 kr. for vask og aftørring og pusse nusse jamen det er da rørende men måske ejeren var glad for PR værdien. Åh det var dejligt men skulle jeg ikke prøve få skiftet bremseklodserne også nu tiden var til det. Der lå et Honda værksted tæt på og jeg trillede derhen. Tror der arbejdede mindst 20 mand på det lille værksted men chefteknikeren var ikke kommet endnu sagde den venlige ejer af stedet. Når han kom ville de tage beslutning om de skulle skifte de klodser. Jamen det er nu en ganske enkel operation men nej chefteknikeren skulle tage beslutningen men så blev jeg budt på tee og fik rundvisning af den stolte ejer af stedet. Det var et vældig fint værksted men så store bikes havde aldrig haft besøg af før så igen spørgsmål og atter spørgsmål men mere te og frugter og det hele. Så kom chefteknikeren og han overvejede længe inden han sagde nej men vi kan køre til Suziki forhandleren der ligger i den anden ende af byen. Okay sagde jeg det gør vi så men hvordan fanen finder jeg ham. Jamen jeg kører med dig sagde chefteknikeren og jaja sagde bossen han kører med dig. Jamen tak da, for søren har I tid til det? Jaja tid har vi nok af her i Indien. jamen så lad os komme afsted? Nej nej vi skal først have tee igen hmmm for faan da sgu ikke noget at sige til at de har lange arbejdsdage for der sker ligesom ikke en skid. Nå endelig afsted og det tog jo så bare lige 1 time at komme igennem byen men der var Suzukimanden. Han var dødskarp. Jeps det ordner jeg pronto. Og en halv time senere prøv at køre en tur og se om du er tilfreds. Det fungerede bare perfekt nej hvor dejligt Hvad skal du have for det? 50 Ruppies 5 kr. Det havde kostet mindst 500,- i Danmark. Nå chefteknikeren og mig tilbage 1 time gennem byens mylder og på værkstedet igen tee okay tee igen. Jeg kunne godt se hvor det her bar hen ad. Ingen steder i dag og endnu en dag i Nanded. Nå hr. Cheftekniker hvad skylder jeg dig? 2 timer kørsel og hjælp hos Suzuki mekanikeren how much Sir and thank you so much for helping me out. Nothing Sir Nothing!! But really nothing. Nono no money Sir a plessure helping you. You very nice man Can I take selfie with You? Jamen det er da helt utroligt. Det er Indien i en nøddeskal. Det er sgu verdens flinkeste mennesker. Bare de ikke bliver for meget og der er så mange af dem overalt. Bare det her land ikke drukner i affald. Det synes jeg næsten er det værste af alt for her er faktisk rigtig dejligt og også trygt. Tror sgu ikke nogen ville gøre en flue fortræd her.