Den første dag i Goa gik godt men jeg var i skidt humør. Synes der var for meget der drillede mig. Specielt da min mobil ikke kunne lade og man er bare så utrolig afhængig af den til at finde løsninger på alt muligt. Og bare til at finde vej. Ved godt at GPS’en burde kunne det hele men det kan den ikke og så lige på google maps for at se om det nu ser rigtigt ud. Bare med at huske få downloadet nogle offline maps. Jeg havde booket 4 overnatninger i Baga som er den del af Goa hvor party gaden Titos lane ligger og hotellet lå lige ved siden af. Det var et okay sted med aircon og hele dytten til ca. 150 og dagen. Så okie dokie. En fin lille gård til Suki også. Der var gået en svejsning på ophænget til en af sidetaskerne. Nu har jeg jo ellers rost dem til skyerne men det gik så ikke længere. Men de har dælme også stået model til nogle pænt heftige bumps undervejs. Sjovt nok var det det ophæng der havde langt mindst vægt. Værktøj og reservedele var i den anden taske. Jeg bad gutterne på hotellet om hjælp til at finde noget motorrens til kæden og noget kædespray. De blev ved med at sige i morgen og jeg var pænt træt af det. Så kom jeg i snak med Ravi bossen på naborestauranten og han kendte en der kunne klare svejsninger. 1 time senere holdte der en gut og sagde det klarer jeg no problem , men tag med. Så mig på bagsædet af scooteren gennem halvdelen af Goa downtown. Og en vi fandt en gut med en svejser men der var ingen strøm. Sker tit hernede så han ville lave det nå der kom strøm igen. Så os tilbage igen med et stop hos en lille scooter mekaniker der også havde kæderens og kædespray hvor fedt.
1 time senere kom gutten på scooteren tilbage med et svejst ophæng malet og det hele. 100 rupies ca. 10 kr. Han havde kørt mig tværs gennem byen og en gang mere for at hente det og han ville bare ikke have en øre for det. Men en selfie med mig og Suki er længe nok. Hvor fantastisk. Suki var jo også blevet vasket og nu fik jeg ordnet kæden og ophænget samtidig med at at en ny ladeledning var alt hvad mobilen behøvede, så humøret var bare så meget bedre i dag end i går.
Dagen efter var ren badeferie på stranden og et par sjusser om aftenen i i Titos lane med happy hour sådan. Jeg ville forsøge mig lidt længere nordpå hvordan der var, så jeg tog en aften i byen med lidt mere tryk på end vanligt og det blev smadder hyggeligt da en Schweizer dukkede op på baren og sagde ser du ikke fodbold? Danmark og Schweiz spiller lige der. Det havde jeg slet ikke set. Så vi endte i en gevaldig stak øl og god snak da endnu en gut dukkede op Bill en englænder men med indisk look også en herlig fyr. Endelig dukkede der en anden karl smart gut op med en god cigar ved siden af. Han var inder men førte sig frem som smart-ass og hoverede over sin lille fine dame der ellers ikke var specielt imponeret af ham. Det var helt klart hans girlfriend men om han var hendes boyfriend var ikke helt sikkert. Men han gav øl og senere på en fancy bar 2 flasker champagne og vi endte da alle med at være pænt pyntede. Men sjovt som man får nok af de typer og vi andre 3 foretrak lidt senere så han kunne finde nogle andre der gad høre på hans store armbevægelser. Vi fandt en lille snack til en sidste bajer og aftalte frokost dagen efter på Culies beach shag. Jeg var der, men de andre dukkede ikke op, men fik en sms at der var hangovers på drengen så vi måtte ses senere. Schweizeren kom dog på mit hostel og vi hilste af for han skulle videre til Bangalore og jobbe med noget IT værk. Men en god sidste aften i Baga.
Jeg rykkede ind på Florindas guesthouse i Anjuna lidt nordpå. Fine værelse og bruser mm. Dog ingen aircon, men så til 60 kr pr nat. Her kunne jeg så finde ud af hvordan faen jeg skulle skaffe nye dæk til Suki. Jeg tjekkede internettet og Michelin havde en afd. I Mumbai der havde dækkene men de skulle jo så bestilles og sendes hertil og et sted skulle montere dem bøvlet for de vil have penge før afsendelse hmmm. Tør jeg lige det? Men så var der gutten på hostellet han kendte en der havde med dæk at gøre så en whats app connection og i gang med ham. Jo jo det kunne han klare. 2 top fede Metzeler street dæk til 33000 rupies 3300 kr. og ja lidt dyrt dk + 20% tror jeg men få dem nu bare bestilt. Arhhh money first okay også dig og jeg havde ikke lige 33000 rupies men nogle dollars 465 US dollars og lidt diskussion om vekselkurs. Nå vi blev enige og dækkene bestilt dejligt. Men så kom jeg hjem fra stranden og en af pigerne på hostellet havde kravlet op på Suki og væltet med den og fandme om ikke hun havde brækket den anden fodhviler og nu ved jeg jo hvor bøvlet det kunne blive fra tidligere i Tajikistan hvor jeg selv brækkede den anden. Arhh syns fame ikke det er fair med alt det bøvl hele tiden og da fordi jeg kan simpelthen ikke styre den uden en fodhviler og den anden er jo heller ikke for god før jeg får stumperne som Jesper har med. Så pis og papir. Kan de forbandede pilfinger indere ikke bare holde snitterne fra min bike. Er sgu pænt sur i skralden lige nu. De var dog ærlige og skulle nok betale men hvad hjælper det hvis der ikke er nogle stumper at få. Nå Mona hjælp mig igen endnu en fodhviler bestil hos Carstens MC i Varde og Jesper skal have den med også. Men der skal alligevel findes en løsning midlertidigt så det er temaet for nu.
Ellers er her dælme dejligt i Goa. Jeg kan godt lide det noget anderledes Indien her. Man kan få kød og ikke alle er veganere og man kan få en bajer og de der beach barer er vildt nice at sidde på og nyde solnedgangen og lidt god billig mad. Så Goa thumbs up indtil videre. Ellers går dagene bare med Myanmar visum ansøgning, afvente de nye dæk og læse i min Kindle. Den er fantastisk at have med på sådan en tur. Nem at læse i masser af bøger og holder strøm uendelig længe. Til andre rejsende kan jeg kun anbefale sådan en og så vejer og fylder den intet
Fodhvilerløsningen kom uventet fra dækgutten. Han kendte en der kunne tigsvejse. Dem er der ellers ikke mange af så hotelfatter på scooteren med stumpen og yes job done. Lidt skæv og vindsk men det virker og så er den pot ude af verden til en ny kommer, men det bliver nu rart at få begge fodhvilere fikset endeligt og så skal der bare passes på ikke at det går galt igen. Det er åbenbart en sårbar/udsat del ved Sukien. Jeg vil i hvert fald fremover forsøge medbringe en ekstra sæt til fremtidige ture.
Min dækmand ringede og sagde så er de her. Fedt og mig afsted mod byen 25 km. vi skulle mødes ved et lille dækværksted downtown og han var der med dækkene. Jeg fik afmonteret baghjulet og dækket monteret det så godt ud super fede Metzeler semi offroad dæk, men så kom bøvlet: hvorfor altid bøvl? Jeg kunne ikke løsne boltene til låsning af akslen. Og så fandt vi en mega bule i fælgen som åbenbart var kommet her i Indien. Jeg kan godt huske jeg røg i et gevaldigt hul i ved noget vejarbejde, men mente jeg havde tjekket at det var okay. Men det var det ikke. Min dækmand sagde at det er vi nødt til at få fikset. Okay, men hvordan det. Arhh jeg kender en. Fedt! De kender åbenbart altid en eller anden der kan noget hernede. Så vi kørte motorcyklen hjem til ham og stillede den op og vi også løsnet de famøse skruer med lidt varme og en hammer. Uhh det gør ondt på mig at se Suki blive mindre og mindre pæn men det var nødvendigt. Så tog jeg en taxi hjem og han tog med hjul til dækværkstedet og videre til fælg manden, retur til dækmanden og dækket monteret og mig tilbage til ham og få hjulet monteret og så hjem i det mest vanvittige regnvejr på nye dæk om aftenen i buldermørke ad små bitte lorteveje. Endelig på hostellet og Suki klar til den videre færd. Puh ha den var hård.
Endelig kan jeg slappe helt af og bare vente på Myanmar visa og få planlagt den videre tur med mødet med Søren og Jesper. Det bliver i Varanasi ca. halvvejs mod grænsen til Myanmar godt 2000 km. Ligeledes er det tid for at få planlagt mødet med Cille og Mona til jul da der er en del papirarbejde med forsikringer, grænse tilladelser osv. Mht. Thailand der skal klares inden jeg daffer videre. Man ved aldrig hvor man kan skaffe Wifi så det er nød til at være her. Der er en gut i Pattaya. David Goodschild der er mand for det.han ordner det gratis hvis man booker sig ind på hans hostel et par dage. Det skulle ligge dejligt syd for Pattaya og hedder Plod Stop og er et meetingpoint for Bikers i hele fjernøsten.
Og så fandt jeg det herligste lille sted som lavede rigtige engelske fish and chips. For dæland det var optur. Ellers døjer inderne med regntiden der ligesom ikke rigtig vil slutte og det er helt usædvanligt at det regner så voldsomt netop nu hvor det burde være slut og turisterne skulle strømme hertil. Det gør de ikke der er ingen turister overhovedet. Det er mest sidst på eftermiddagen at sluserne åbnes men i går fredag var det hele dagen lang og det var nærmest oversvømmelses tilstande her.