Indien del 1

Efter et par dages restitution i Islamabad satte jeg kursen mod Indien, nærmere bestemt den berømte Wagha border hvor der på den indiske side finder et stort show sted hver grænsen lukker kl. 18.00. Grænsen ligger tæt ved millionbyen Lahore men jeg kunne se på maps at der var en ringvej der førte uden om selve byen og efter det kaos jeg oplevede i Islamabad var det bare med at holde sig langt væk fra storbyerne ja selv de små byer var vanvittige. Så de 400 km til grænsen blev ganske ukompliserede og kl 17.00 ankom jeg til grænsen blot for at få at vide at den lukkede kl 17.00 da der var bedetime fra 17.00 – 18.00 og først åbnende kl. 10.0 i morgen. Arhh øv altså nu havde jeg lige glædet mig til grænseshowet og var pænt træt af at skulle køre tilbage mod Lahore og således og tvunget til at køre ind i byen for at finde et hotel.

Nu viste Google maps mig jo kun på motorvejen og der må tohjulere ikke køre. Syg regel men såån er det men jeg kunne sgu ikke finde vej uden Google maps så der var kun at tage motorvejen og efter ca. 10 km stod der godt nok en mand i khaki uniform i siden af vejen og vinkede mig ind. Jeg vinkede tilbage og fortsatte. Så gik der yderligere 5 km. så stod der 2 mænd i uniform ude midt på motorvejen og vinkede mig ind igen. Nah nu må jeg nok hellere stoppe op. Og 1 min efter holdt der også en patruljevogn der åbenbart var sat efter mig første gang. Oh shit hvad nu. Jamen jeg forklarede min bare røv og undskyldte og viste min telefon at maps viste denne vej. Så kom en særdeles stor skægget betjent og sagde okay gæst i vores land og turist så du slipper uden bøde og så må du køre lige så stille i nødsporet bag den gule linie og ikke nær så stærkt som du gjorde. Jeg gav hånd med begge hænder og holdte mig på hjertet som de gør hernede og takkede ydmygt. 

Jeg fandt et hotel med hjælp fra en venlig trafikkontrollør der dirigerede trafikken men glemte alt om sin opgave da jeg stoppede ved siden af ham. Og han kendte navnet på et godt hotel tæt på Crown Plaza. Det lyder lidt dyrt men skidt jeg prøver og et fine fine hotel med superservice til ca. 300,- dkk napper jeg sgu var også lidt brugt efter den ekstra tur. Så næste morgen afsted kl. 10.00 dog efter et helt arsenal af bankkursister fra hotellet skulle sige farvel og have selfies. Det er godt nok ved at være belastende efterhånden, men man er jo en venlig sjæl. Grænseovergangen gik rimelig let ca 1,5 timer og efter at have vekslet lidt penge hos en tolder, der havde en lille nebengeschæft med det, kom jeg afsted mod Amritzar i Indien umiddelbart så det ud til at være fine veje og turen gik let indtil jeg nåede byen. Så var fanen løs i laksegade igen. De er bindegale i trafikken og hånden er limet til tudehornet og den der tuder længst og højest vinder. De kører imod en på ensrettede veje de overhaler selvom jeg kommer, men forventer jeg trækker helt ud i rabatten og der er fyldt med køer der enten står eller ligger halvt ude på vejen. De blænder ikke ned og ingen har baglygter der virker. Det er fuldstændig vildt. Inde i byerne skubber de til en med alle deres rickshaws små 3 hjulede scootere. Kæft jeg var tosset. Nå jeg havde fundet et hotel på booking.com og fandt det og parkerede udenfor men der kunne jeg ikke bo ifg. En mand der var tilknyttet hotellet. Der må ikke bo ikke indere. Nå hvad fanden er nu det for noget? Men han kendte et godt sted tæt på der var fint og billigt. Kør efter mig så lige i røven af ham max ½ meter afstand ellers masser der sig en ind imellem. Tourist hotellet til 10 USD og det var okay men et af dem hvor soveposen skulle i gang igen. 

Næste dag tidligt afsted ville ud af det lortehul af en by. Der er så beskidt overalt og affald flyder også overalt. Jeg fik dog lidt godt chicken masala og butter chicken. De kan dælme noget med kyllinger hernede. Det er stærk som fanen men smager drøngodt. På vej hjem om aftenen efter en lille bytur for mad var der et folkekøkken der lavede mad til de fattige. De vinkede mig ind og jeg skulle da have en tallerken af det de lavede. Det var også noget kylling med ris og smagte faktisk godt men det der pissede mig af var at de plastiktallerkner og gafler der blev udlevet. De lå den næste kilometer og flød overalt. De smed det simpelthen bare på gaden når de havde spist. Omvendt så var det heller ikke til at finde en skraldespand nogen steder. Mærkeligt land. Nå afsted mod Goa. Oh my good der er langt 2500 km så tog et godt stræk første dagen 550 km mod syd langs den pakistanske grænse og gennem Great India dessert. Det var en fin vej ikke meget trafik og super asfalt. Så det gik fint. Det blev dog alligevel mørkt inden jeg nåede frem til min målby Birkaner og jeg må sige at køre om aftenen hernede. det kan ikke anbefales. Det er med hjertet oppe i halsen igen og igen og bare ind i rabatten for en motorcykel er ikke noget man bekymrer sig om overhovedet. Det er som om de slet ikke ser en. Så ved hver eneste modkørende bil og især last bil med et hav af projektører så ind i rabatten og holde stille for man kan intet se. Virkelig slemt. Og så måtte jeg jo også lige være 1. vidne til en ganske uhyggelig ulykke med 2 motorcykler der kørte sammen inde i en by. Det kostede 4 døde er jeg sikker på. Der kom en motorcykel med mindst 100 km i timen og overhalede mig og kørte frontalt ind i en holdende anden motorcykel i et vejkryds. Det skete 10 meter foran mig og jeg måtte bakke Suzukien for at komme uden om de 4 fuldstændigt livløse unge mænd der bare lå på asfalten med blodet løbende ud af munden. Det var frygteligt at se og det syn glemmer jeg aldrig. Jeg kørte forbi og stoppede men så at der allerede var et hav af mennesker omkring de kvæstede/døde og jeg kunne bare ikke gøre noget. Jeg kunne måske vidne om ulykken og hvordan det skete men der var jo et hav af mennesker som kunne det samme. Så jeg kryster, stak halen mellem benene og rullede væk. Men så måtte jeg også stoppe og tage et par dybe indåndinger. fy for satan da. 

Nå klokken nærmede sig 21.00 og jeg skulle altså snart have fundet et sted at sove for jeg var bare træt efter lang tids virkelig anstrengende kørsel og så det uheld havde også drænet mig. Lige uden for Bikaner viste min GPS som nu for i øvrigt virker igen så fedt. My heritage resort hotel med pool og det hele og restauranten havde stadig åben. Det bliver jeg bare nødt til selvom det igen var over budgettet. Bliver sgu snart nød til at campere igen ellers går det galt med finanserne. Det var et megafint sted med en lille bungalow til far her helt alene. Der kunne bo 4 mand uden problemer. Jeg nød et varmt bad og få rejsestøvet skyllet af og en rigtig god gang spaghetti Carbonara og en stor kold øl og så sov jeg som et skudt svin da først de grimme billeder af ulykken havde fortaget sig.

 Jeg vågnede tidligt og havde egentlig planlagt at ville videre, men synes alligevel jeg godt kunne bruge en dasedag ved pølen. Så jeg gik i receptionen og spurgte om ikke de kunne give mig en god pris hvis jeg blev en dag mere. Nej det var ikke muligt nå okay hvornår skal jeg så smutte. Kan jeg blive til kl 14.00 og ja det kunne jeg godt, men så kom der en gut og spurgte hvad jeg ville give hmm 2500 rupies ca 250 kr. okay så da så sparede jeg da 100 kr. Det er mega billigt for så fint et sted, men der er noget ved de fine steder. Her snakker man ikke med nogen. En stor flok franske turister ikke et kvæk og når det bliver for fint så holder man bare kæft og har nok i sig selv. Derfor bliver det hurtigt lidt ensomt sådanne steder helt modsat de små hostels hvor man bare snakker med hinanden og spiser mad sammen som en familie. Det er så meget hyggeligere. Men bare en gang imellem er lidt luksus sgu dejligt alligevel. 

Mod Surat. Surat er en pæn stor by og GPS’ en sagde 550 km, hmm ja hvis vejene er okay så skulle det nok kunne gå. Så jeg daffede afsted og det gik da også super derudaf og jeg nærmede mig Surat sidst på dagen. Jeg havde plottet et hotel ind på GPS’en men da jeg endelig fandt stedet var der ikke noget hotel og jeg var bare slidt ned til sokkeholderne fuck også, men et par flinke gutter sagde lidt nede af vejen var der et sted der Anwars hotel så jeg prøvede igen at vove mig ud i det sindssyge mylder af biler lastbiler scootere og Tuktuks der tuder og tuder i et væk. Anwars hotel dukkede op og de havde et værelse uden aircon til 600 rupies 60 kr eller med til 2500. det var da en forskel der var til at forstå. Men der var dælme varmt og jeg havde kogt pænt længe så. Så boss: en bedre pris på rummet med aircon please. Hvad vil du give. 1500 rupies max okay så sagde han. Så man skal bare gå til dem hernede så sparer man penge eller også forsøger de bare tage røven på en hvis de kan. Jeg fik lidt god suppe og så godnat. Dagen efter tidligt afsted igen. Jeg ville bare til Goa og lidt vestlig turisme agtigt nu. Gider ikke deres vegatar mad og ingen øl mere. Så mig på hesten igen og afgang kl 07.00. jeg ville dele de sidste 1000 km op i 2 og helst lidt mere i dag så turen det sidste stykke ville blive lidt mere overkommelig. Jeg kom et godt stykke der nedad og dagen gik på held men så var et stort stykke af vejen simpelthen forsvundet ned i dybet. De sagde at monsunen havde været meget længere i år og derfor var der mange mudderskred, men det her var gigantisk stort. Hele vejen var væk og jeg tror det var sket for nylig. Der var gravet et stykke ind i siden af bjerget og man havde smidt nogle kæmpe sten så der var noget der lignede en vej. Men det var mudret og stort set ufremkommeligt men jeg var nødt til at prøve og heldigvis havde jeg mine offroad dæk på ellers havde jeg været der endnu. Men det var et halsbrækkende og noget risky forsøg der nok lykkedes fordi jeg efterhånden har fået en del træning i at tackle vanskelige passager. Pyhha dada nå jeg synes jeg var stadig pænt langt væk fra en by med et sted at sove og mørket nærmede sig og det trak op til en gang regn og pludselig stod himmel og hav i et. Vandet væltede ud af himlen og det tordnede og lynede og jeg var våd og ingen benzin og de ville ikke tanke mig op når det lynede. Nå det er så også nyt for mig at det skulle være et problem. Da køen ved tanken nærmede sig 50 scootere og 20 biler begyndte de dog at tanke os. Jeg var træt af det fordi jeg var våd og det var mørkt og jeg hader mørket hernede for man kan intet se med modkørende biler virkeligt scary og intet sted at sove endnu. Jeg fandt et lille læsted med en lille suppejoint og forsøgte lokalisere et sted at sove og der var et hotel tæt på, men fuck et lortested. De skulle først have det tror enlige værelse jeg tror der var beboeligt gjort rent og det var sgu beskedet hvad det betød for der var beskidt og en masse myrer i rummet urggg, men jeg var våd træt og kold så i min sovepose og så forsøge sove mig væk fra al bøvlet. Det var dog næsten umuligt hovedvejen udenfor var hullet og de store lastbiler bumpede igennem hele natten. Sikke en øv dag/nat. Jeg stod op og betalte for hotellet det burde have været gratis 1000 rupies 100 kr. så ville han have penge for vand og kaffe men der sagde jeg nej fandme nej selvom det kun var 10 kr. så begyndte idioten at rykke mig i armen da jeg satte mig på motorcyklen. Så stod jeg af og knyttede næverne og sagde til ham: I’m going to punch you right in your fucking face if you touch me again looking extremely angry. Så blev han sgu alligevel bange og steppede baglæns. Lille pissemyre og jeg havde fame pandet ham en på kasketten hvis han havde rørt mig.

De sidste 450 km. mod Goa gik rimeligt okay men lorteveje hele vejen fra Mumbai som jeg lige snittede på vejen. De var i gang med en ny hovedvej derned fra Mumbai og det var et stort vejarbejde hele vejen og det var rigtig træls. Jeg mødte dog endelig en adventure rider, en inder på en BMW gs 1200 og vi fik da en gevaldig snak det var fedt og jeg kom til Goa sent igen og efter det var blevet mørkt. Jeg havde booket Bonanza hotel og kørte lige hertil og det gik fint. Det var et fint lille sted men jeg skal have fundet noget der er lidt billigere selvom de upgradede mig til et de luxe rum uden merpris og vældig flinke er de 3 unge gutter der passer biksen. Og endelig lykkedes det at finde Bacon og spejlæg til morgenmad og nogle gode og rimeligt prisede bajere. Skønt. Om morgenen dagen efter gik jeg en tur til havet, lige et par hundrede meter, fedt at se og mig i bølgerne der var megastore og ingen indere kan åbenbart svømme for de soppede kun rundt i strandkanten og jeg badede, men vandet er ligesom luften varmt aht. Så det er ikke engang frisk som derhjemme når man har været i bliver det som regel lidt køligt nej ikke her konstant kogende varmt. 

Suki var bare møgbeskidt efter al det vejarbejde og grusveje samt regnvejr der havde gjort vejene til mudderpøler og jeg ville bare gerne have fat i noget kæderens så den kunne blive rigtig renset og efterfølgende smurt. Gutterne på hotellet lovede at ville finde det når markedet åbnede ligesom de ville ringe efter en tøjvaskemand. Men Suki blev godt vasket og ser fin d igen jeg kunne næsten ikke få lov til selv at vaske den alle gutterne synes det var fedt at vaske sådan en big bike. De fatter dog ikke en pind af hvordan det skal gøres så mig forfra ind i alle kroge og hjørner mens de kiggede interesseret på. Jeg havde lige rost Givi taskerne til skyerne og sagde de holdte bare til alt, men nu så jeg at der var gået en svejsning i et af ophængene, men tror jeg kan få det svejst igen. Pudsigt nok var det den lette taske med mine madvarer i og lidt kogegrej og ikke tasken med værktøj og reservedele der ellers er markant tungere så det må være en fejl på taskeophænget. Jeg er nødt til at få det lavet ellers risikerer jeg at tabe tasken undervejs træls. Min ven james fra Kirgisistan er på vej herned fra Delhi men han har 2800 km så der går nogle dage og så har han også bøvl med Hondaen der er slør i forgaflen så han skal have fikset nye lejer inden afgang. Turen gennem Waghan corridor har været hård ved cyklerne må man sige. Alle har fået skader af den ene eller anden slags. Jeg synes Suki har holdt utrolig godt men glæder mig dog til at få fodhvileren ordentlig ordnet og så kan jeg se at bagdækket begynder vise tegn på snarlig udskiftning hmm… gad vide hvor faan jeg kan finde et dæk i den størrelse henne?