Georgien

Suki nu 9345 km på tælleren og godt 7000 km siden Vejen temperaturen ca. 26 grader kl. 23.00
Vel ankommet sent onsdag aften til Batumi var det min plan at finde fætter Tony, der også var kommet her for at mødes med mig. Dejligt med lidt dansk selskab og noget snak. Af en eller anden årsag ville GPS en dog ikke noget som helst her. Tony havde sent mig en adresse hvor han havde booket et AirBnB værelse. Jeg stod ved starndpromenaden godt udkørt efter en mega lang tur specielt bordercrossingen til Geogien var håbløs med 4 timer.
2 friske gutter på mountainbikes stopper op og spørger: Need help? Nah Going to find my friend I can allways call him and get him here to lead me to the apartment/room. No we can show you. Og så ellers I halen på de 2 gutter på cykel igennem batumis gader 30 min. Seje gutter og en invitation til party på Radisson hotel lørdag hvor Meqi arbejdede. Cool guys.
Nå Tony kom og vi kiggede den lille fine lejlighed han havde lejet superfint med en sovesofa til mig. Lige ud og få en bajer og så ellers til køjs.

Dagen efter sightseing i Batumi og sikke en by meganice. 500m til stranden med det lækreste vand masser af små fede restauranter og det hele til ingen penge, ingen eller meget få turister fordi Russerne/Putin var sur på Geogierne for at have kristiseret dem og så stopper han bare alle flyvninger til Georgien. Det er jo en gammel sovjet republik som blev selvstændig i 1991, men russerne har ikke helt opgivet endnu og tog da også lige en luns af Georgien mod Rusland Abkhasien og Syd Ossetien er tilbage på russiske hænder så sent som 2008 med decideret krig. Og det er desværre nok ikke slut endnu. Batumi ligger i den autonome Republik Ajara hvor Josef Stalin kom fra og de er faktisk så stolte af ham at der er et Stalin museum. Et virkelig specielt sted med deres eget sprog men uden et skriftsprog. De har dog også et sprog her der kan skrives med deres eget alfabet. Georgien som helhed er på fysisk størrelse med Danmark og med samme antal indbyggere.
Her er ingen vestlige turister så prisniveuet er et helt andet end hjemme vel 1/3 del af DK en taxa napper man for en flad femmer uden startgebyr som vel er det mest exceptionelle. Der er livemusik på hver eneste lille restaurant og menneskerne er virkelig søde og imødekommende.

Fødselsdagsfest for Tony

Vi tog På Eclipse et helt nyt kæmpehotel med Casino. Vi skulle vise pas for at komme ind og vi blev vist op på en restaurant der sagde spar 2 til alt hvad jeg hidtil har set/oplevet. Mega store sofalignende stole og en tjener kun til os. Vi fik Beefcasppacio og T-bone steak og forrygende vin og da jeg spurte om her måtte ryges fordi der stod et askebæger på nabobordet var Svaret: Ja selvfølgelig Oh my this is a place for me 😊 og jeg nåede kun at ryge en cigaret inden der stod et nyt askebæger pronto. Efter hovedretten stod der pludselig 5 tjenere og sang fødselsdagssang for Tony og en stor flot kage med lys på husets regning. De havde så åbenbart fra receptionen efter at have tjekket passet lige ladet en besked gå op i restauranten at ham den der hjulbenede dansker havde fødselsdag i dag så: Lige lidt ekstra selvom det stort set var umuligt så elegant og exclusivt havde det hele været. Mad, vin og service i topklasse og så med elegance og VIP like aldrig set magen. Piano player all night og yderst flot klædte tjenere i en restauarant jeg aldrig har set bare nå det til sokkeholderne. Hele marmeladen forret, hovedret, dessert og kaffe/Cognac 78 euro omregnet for os begge helt helt fantastisk. Men husk nu ikke fortælle nogen om det for så bliver den her perle af et sted overrendt af røvsyge vesteuropæerer og ditto amerikanere og så er det ødelagt på no time. So please stay away from here. We like it as it is, so tell nobody 😊

Bye bye Batumi

Efter farvel til Tony så videre på min færd i Georgien. Jeg havde fra Horizon facebookgruppen fået gode tips om Kaukasusbjergene der grænser op mod Rusland i nord. Så jeg tøffede afsted tidlig mandag morgen. En lidt kold tur op langs kysten og så ind i landet og snart kunne man se bjergene vokse sig større og større i det fjerne. Jeg stoppede for et break i Sugdidi og så er der pludselig en dansk FN delegation bestående af 2 mænd begge politifolk udsendt i 2 år her for at følge udviklingen med Russerne. Sgu ikke så tit man ser en dansker og klap på skulderen og et par gode råd om ikke ved en fejl at forvilde sig ind i de russisk kontrollerede områder. Så kommer du sgu ikke ud igen sagde de. Arrhh det var så heller ikke lige planen og jeg vidste godt at det næppe var en god idé. Der var en stor demonstration i byen flere hundrede vandrede rundt med Georgiske flag og råbte kampråb. Lige før jeg skulle begive mig ind i bjergene tjekkede jeg lige Maps som sagde 141 km. til Mestia og 3,5 timer okay det kommer nok til at gå lidt længere med de bjerge der. Og ja det skal jeg da lige hilse og sige 7 timer senere Mestia efter en utrolig hård tur. Vejene var betonveje med store huller og ofte kørt helt i smadder så det var som grus at køre på, og der var Køer, grise og heste der efter forgodtbefindende vadede rundt eller lå midt på vejene. Det var flest køer og de bevæger sig normalt pænt langsomt så man kunne godt passere uden at de pludselig ændrede kurs. Men utrolig flotte udsigter igen og igen Vandfald og slugter, laguner, rivende floder dybe dale og wieus der bare sagde stop og bare kig. Jeg kom til Mestia omkring kl 17.00 godt sulten og udslidt, også fordi natten forinden havde jeg stort set ikke sovet men bare gået og pakket biken været spændt på turen i dag. Jeg fik lidt mad og så ville jeg finde et campspot. Igen I-Overlanderappen kanon 3 steder indenfor 10 km så jeg tog den nærmeste nærmest i baggåden af et lille landsted. Sorte skyer trak op og jeg tænkte: Må sgu hellere få lortet op inden det går galt og lige som alt var klart, et par pølser i gryden og tøjet pakket ind under oversejlet brød helvede løs. Det bulderbragede hele aftenen, natten og morgenen med og det regnede vildt.

Nye venner igen igen

Der var kun et telt bortset fra mit. For resten var mit telt tæt på at blive invaderet af både en ande og en hønsefamilie på tur. Nå jeg tilbragte de næste 12 timer i teltet. Heldigvis var jeg godt træt så jeg fik da udsovet. Kl 7.00 puslede det nede i et lille skur med et par bænke. Det var mine naboer Romi og NN fra Hamburg 2 superfriske tøser der var på backpackertur i Georgien. De havde pølser, ost brød og agurker og sagde bare spis lonely rider. Så vi fik da lige vendt politikken med Stalin, Hitler og alt muligt Heidi var Journaliststuderende og havde lavet speciale om diktatoren Franco. Man må sgu beundre den unge tyske generation. Hun havde spurgt ind til opfattelsen af Hitler hos hendes ældre familie og der er da godt sket et skred i den tyske selvopfattelse på et par generationer. For den ældre generation var alt ved Hitler ikke så galt, mens den unge generation i den grad er forbitrede over hvad der faktisk skete dengang og vil gøre alt for at viske det mareridt væk. Men se selv her i Georgien er der folk der anser Josef Stalin som en helt til trods for at han jo nok i bund og grund var værre end Hitler, og i Spanien er der jo også folk der hylder Franco. Man undres nu og da. Vi havde et par herlige timer sammen og så tænkte jeg. Nu må jeg sgu hellere komme afsted. Ned i byen mødte jeg et par bikere der var på vej til Usguli lidt længere væk end mig den ene var betalt geogisk guide for den anden en tysker fra Munchen. De var på 2 KTM ere rigtige offroadere og de skulle ned ad den vej jeg havde tænkt jeg skulle. Men Georgieren måtte på det kraftigste advare mig mod at begive mig ud på den tur med min bike. Den er alt for tung og du har ikke offroad dæk på. Du kommer til at ligge ned mere end sidde op specielt efter det her vejr hvor det hele er smattet og glat som fanen. Satans da også så er der jo kun back again same way arhh det var jeg nu pænt træt af men det lød som om han vidste hvad han talte om. Så no smartass fra min side.

Mod Tiblisi

141 km igennem bjergene igen bare den anden vej og regnen havde da bestemt ikke gjort noget godt for vejene store mudder pøler med vand/bladder og det hele blev total møjet til. Hvis ikke Suki var beskidt i forvejen så blev den det dælme nu. Jeg havde ikke regnet med at have kræfter til at nå helt til Tiblizi men efterhånden som jeg nærmede mig og noget, der lignede en god vej begyndte at vise sig tænkte. Arhh så lad mig da fortsætte. Jeg nåede det lige omkring kl 11.30 og Suki er godtnok ved at trænge til en kærlig hånd nu. Jeg fandt det hyggeligste lille butique hotel ved floden lige midt i den gamle bydel igen igen. Min favorit belliggenhed til 140 Lara ca 300 dkk. Suki blev parkeret og et tiltrængt bad og så finde lidt god mad hvis det var muligt her efter kl 01.00 jojo de fleste restauranter var bare klar og jeg fik Rusteki en georgisk nationalret jeg med stort velbehag havde fået flere gange. Såån en dyb tallerken med oksekødsstumper ala gullash bare mere spicy, godt med percille og løg og chilli smager dælme godt når man er sulten.

Hvad nu?

Hmm ja hvad nu. Bliver her et par dage og får Suki shinet op igen, vasket noget tøj og tjekket Tiblizi ud. Ser ud til at være en fin by men der er mange turister og det er ikke gode tegn. For så er det dyrt og ja ca. Batumi gange 2 for alt. Næste stop bliver Azerbajan med endestation Baku som de fleste vel kun kender fra Formel 1 løb.
Status Suki tælleren viser 10.800 km og således godt og vel 8.000 siden Vejen. Den har gjort det forrygende indtil videre og krydser fingre for at den bliver ved med det. Temperaturen her i Tiblizi ligger på 30 grader så varmen kan man snilt holde også om aftenen og det er næsten det bedste at man kan trisse rundt om aftenen og sidde og hygge med en Bajer/kaffe mad osv.
Så blev Suki vasket. Her foregår det med højtryksrenser på er gasstation. Godt sprøjtet til med en ordentlig gang skum og så eller spulet. Jeg ville gøre det selv men det kunne jeg næsten ikke få lov til. De satte en ære i at hjælpe til. Men i ved folk med motorcykler er lidt specielle. Der er fame ikke andre end mig der skal pille ved min Suki. Men han fik da lov lidt med svampevask bagefter og aftørring. Det var så fedt at få den vasket.

Big Scam

Ja jeg skulle jo prøve det her ude i det vilde øst. Jeg var ude at få lidt sen mad i aftes og ved nedgangen til en en lille af de sjove gade stod der en fyr der så vældig tilforladelig ud. Hej og hvor kommer du fra på fejlfrit engelsk, nå ja vi kunne da sagtens snakke lidt og han virkede virkelig sympatisk og rar. Efter lidt tid spurgte han om vi skulle nappe en drink sammen han kendte et godt sted. Jamen okay så da og vi gik lidt ned af gaden og ind på et sted og ned i en meget mørk kælder. Her burde alarmklokkerne nok have ringet, men lad os nu se. Der var så en del af de frække damer og jeg var klar over at her var drinksene nok ikke så billige så jeg spurgte hvad det kostede og fik at vide 15 lari cirka 35 kr. for en whiskey – cola og han fik et vodkashot til 10 lari. Efter lidt tid og kig ville jeg gå, men så blev jeg præsenteret for en regning på 300 lari ca 650 kr. som bare skulle betales. Jamen for hvad protesterede jeg voldsomt. Det var entrance fee og tips for the girls working there. Fame nej om jeg ville betale det. Men så stod der bare 3 store pumpede gorillaer med tatoos og ring i ørerne. You not go anywhere before you pay bill. Oh shit også. Skulle jeg pande den første en og forsøge løbe fra de 2 andre eller hvad. Nahh briller ryger sikkert og der er jo en change for at de får fat i mig og så tror jeg sgu ikke jeg var mange sure sild værd bagefter. Nå lesson leaned pay the shit and get out off here. Men for faan hvor var jeg ond I sulet hjemad. Jeg fortalte hotelfatter historien og han sagde anmeld dem de røvhuller. Det burde ikke ske her mere. Ved ikke om jeg ik bare skal sige fuck det men selvfølgelig er der andre der ryger lige i gyngen af den flinke snaksagelige fyr men øv øv øv.

Aserbajdsjan here I come

En god morgenmad i Tblisi og så afsted. Jeg var løbet tør for lari den georgiske valuta så jeg vekslede lige 20 euro 150 kr. og for det lykkedes det mig at betale hotellet for vasketøj, få en overdådig morgenmad på byens mest prominente plads med spejlæg, ham, pølser og bacon, friskpresset orangejuice, americano og 10 toldere bad mig pakke ud og meddelte at jeg skulle kaffe, 2 pakker smøger, 1 cola på vejen og 2 flasker vand og så stadig have det der svarer til en dansk haltresser tilbage. Mageløst. Jeg havde efter tips på Horizon netværket valgt den nordlige rute ind i Azerbajan og det var en god ide for alle truckerne valgte den direkte vej. Skønt at tøffe afsted på en nyvasket bike i flot natur. Ruten fandt jeg ud af kaldes også ”The vine rute” og det var vinmarker overalt. Det må være paradis for vinelskere. Vinen er fantastisk og koster ikke en klejne. Jeg gjorde frokoststop i en lille malerisk by på toppen af et bjerg der hed Sighnaghi. Den var omkranset af en mini kinesisk mur og byporte fra middelalderen vil jeg tro. Virkelig en lille perle af en by.

Grænsen mod Aserbajdsjan

Det er altid med lidt sommerfugle i maven man nærmer sig grænseovergangene i dette område man ved sgu ikke hvad der venter. Og når der så står et stort blåt motorvejslignende skilt med teksten ”Azerbajan border good luck” 😊 Ja så ringer alarmklokkerne igen. Og ja sgu med god grund. For først cleares ud af Georgien ca 1 time så kø i en time ved den Azerbajanske. Alt papirer blev nærmest flået ud af hånden på mig og jeg fik at vide at jeg skulle på forhånd have indsendt min packinglist. En liste med alt hvad jeg medbragte. I did’nt know forsøgte jeg mig med så måtte jeg bare i gang med at vise hvad jeg havde. We look for drones. De er åbenbart forbudte her. Og jeg skulle på tro og love love at jeg ikke havde været i Armenien eller Nagorno Karabak. Der var altså 36 grader og alle mine papirer. Pas , registreringsattest, kørekort og mit visadokument havde de nappet. Kæft jeg svedte tran og ikke bare pga varmen. Nå pludselig råbte en policeofficer på mig at jeg skulle komme. De er punkt 1 ufattelig dårlige til engelsk og han sagde bare ”go back to Georgia” og jeg what? Why? Så fandt han mit visa og der stod sgu at det først var gyldigt fra den 20. juli og det havde jeg ikke været opmærksom på. Såån noget pis!! Men det lykkedes da mig at få fat i mine dokumenter igen og så var det bare tilbage igen til Georgien. Og vente til kl 24.00 eller finde et sted i Georgien at sove, og det blev det sidste for der var det hyggeligste lille Guesthouse i Lagodekhi kun 5 km tilbage fra grænsen så prøver jeg bare igen i morgen.

Flere nye venner

På guesthouset var der 2 Lettere der arrangerede mountain trek ture for turister Pawel og Nino og dem fik jeg en gevaldig snak med og et par colaer supersøde mennesker. Det var skønt at få et bad efter en ualmindelig varm dag og det stress ved grænsen, og Søren hvis du tænkte på at trekke i de kaukasiske bjerge så er det bare de her Du skal entrere med og det er bare så utrolig billigt her. Jeg gik ned i et lille mini marked og købte en magnum is og 3 colaer og 4 pakker Jacobs instant kaffe. 3.90 Lari ca 8 kr. jamen det er da rørende.

Slut fra Georgien

Jamen det var så det med Georgien. En lille opsummering: Et utrolig smukt land og sympatiske mennesker. Kke så smilende som jeg godt kunne have ønsket mig, Såån lidt ala Polakkerne lidt forknydte og ikke kontaktsøgende, men også hjælpsomme og imødelkommende når man selv approcer dem. Det er nok det billigste land jeg nogensinde har været i. Tingene koster ikke en bjælde selv rigtig luksus er billigt. Batumi var lidt en partyby mens Tblisi var mere historisk og turistpræget og markant dyrere end Batumi. Tror nok jeg foretrækker Tblisi. De små skæve gader med restauranter overalt og de smukke broer over floden der gennemstrømmer byen. Byer med en flod igennem som Pragh og Budapest m.fl. har bare noget særligt men selvfølgelig var havet ved Batumi da også superlækkert. På trods af alt dette positive er det alligevel ikke et sted jeg tror jeg vender tilbage til. Tak for nu Georgien.